I dag rejser 20 FDFere til Folkemøde

FDFs folkemøde-deltagelse byder på fællessang, dannelse og mere leg.

14. Jun 2018
Christina Gro Hansen

Sidste år på Folkemødet mødte delegationen mange andre organisationer, blandt andet hospitalsklovnene.

Foto: Thomas Heie Nielsen

I dag rejser en delegation på 20 FDFere bestående af frivillige, hovedbestyrelsesmedlemmer og ansatte af sted mod Bornholm, for at repræsentere FDF på årets Folkemøde.

FDFs arrangementer

FDF har i år tre begivenheder i Grundtvigs Telt. 

Fredag morgen er der morgensang sammen med elever fra 0. og 1. klasse på den lokale folkeskole. Vi skal synge sange fra March og lejr og Højskolesangbogen. Udviklingschef Bitten Schjødt Kjær og Maria N. Mølholm (FDF F 4), Christine Ravn Lund (FDF Utterslev, og FDFs repræsentant i DUFs styrelse) og Søren Rejkjær (FDF Skovlunde og FDFs hovedbestyrelse) står for en halv time med sang for store og små. 

Fredag eftermiddag holder FDF en debat "Det kræver en landsby at danne et barn" om den tredje voksen. Om trænere, ledere, lærere osv. rolle i børns dannels med et panel bestående af: Jens Nicolaj Malskær, næstformand, DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd), Charlotte Bach Thomassen, næstformand, DGI, Laust Leth Gregersen, politisk chef, Red Barnet, Mette With Hagensen, formand, Skole og forældre.

Lørdag holder FDF en workshop om leg. Først med legeforsker emeritus, ph.d., Aarhus Universitet & formand for International Play Association Danmark Carsten Jessen. Herefter vil Martin Gertz, medlem af Dansk Skoleidræts forretningsudvalg, Birgitte Conradsen, næstformand BUPL og Chili Stengaard Bjerg Preisler-Andersen, næstformand Danske Skoleelever (og FDFer i FDF Roskilde) føre an i deres yndlignsleg. Til sidst vil der være en fælles opsamling. 

#mereleg

Udover arrangementerne i Grundtvigs Telt skal delegationen deltage i debatter og events - få ny inspiration og repræsentere FDF i samtaler med politikere, organisationer og andre folkemødedeltagere. 

Som sidste år har FDF kampagnen #mereleg med til øen. Med røde hjerter vil delegationen opfordre folkemødedeltagerne til at sætte gang i mere leg på Folkemødet. Man kan følge med hos @FDFerne på Instagram, Twitter og Facebook.