Fire hb-medlemmer genopstiller

Der skal vælges seks bestyrelsesmedlemmer på landsmødet til november. 

16. Aug 2016
Christina Gro Hansen

Når der til november er landsmøde i FDF, er der også valg til FDFs hovedbestyrelse.

Foto: Jonas Holmriis

Der er valg til FDFs hovedbestyrelse, når vi mødes til landsmødet i november. Perioden udløber for seks af hovedbestyrelsens medlemmer. Fire har valgt at genopstille, mens to medlemmer ikke ønsker at fortsætte i hovedbestyrelsen. 

Følgende genopstiller

  • Allan Frank Walther
  • Christian Skovsgaard Bjerre
  • Iben Konradi Nielsen
  • Jonas Kolby Laub Kristiansen 

Følgende genopstiller ikke

  • Amalie Kyndesen 
  • Per Albert Bergmann

Valg forskudt

Hovedbestyrelsen består af 11 medlemmer valgt af FDFs landsmøde, heraf skal mindst fire være kvinder og mindst fire mænd. Man vælges til FDFs hovedbestyrelse for en periode på fire år. Medlemmerne er på valg forskudt, så ved hvert landsmøde afgår henholdsvis seks og fem medlemmer.

Stil op

Du kan stille op til FDFs hovedbestyrelse. Kandidater kan melde deres kandidatur fra 26. august - 30. september 2016 på FDF.dk/lm2016. Læs mere om, hvad arbejdet i hovedbestyrelse indebærer i et interview med hovedbestyrelsesmedlem Anne Katrine Sylvest, der blev valgt ind i 2014.