Forbundskontoret ændrer åbningstider under corona
Forbundskontoret ændrer åbningstider under corona, og en række medarbejdere hjemsendes for at minimere økonomiske tab.
31. Mar 2020

Landsforbundet oplever i øjeblikket tabte lejeindtægter som følge af corona-situationen. For samlet set at minimere det økonomiske tab samt undgå afskedigelser har landsforbundet, på linje med en række andre virksomheder og organisationer, set sig nødsaget til at hjemsende flere medarbejdere i forventeligt en kortere periode.
Kredse kan naturligvis stadig få hjælp og svar på spørgsmål. Al henvendelse, herunder henvendelser der sædvanligvis varetages af forbundssekretærer, skal rettes til FDFs forbundskontor på FDF@FDF.dk eller tlf. 33 13 68 88 mandag til fredag i tidsrummet 10.00 - 14.00. Henvendelser om booking sker dog fortsat via udlejning@FDF.dk. Forbundskontoret holder dog ferielukket mandag-onsdag før påske.