FDF deltager i Global Fellowship-konference

Delegationen gav en workshop og Ane Kolby Kristiansen blev genvalgt til bestyrelsen.

16. Aug 2019
Christina Gro Hansen

FDFs delegation ved konferencen i Zambia. 

I sidste uge havde FDF en delegation i Zambia, hvor Global Fellowship holdt deres årlige konference. Global Fellowship er en international paraplyorganisation, som FDF er medlem af. Tidligere generalsekretær i FDF Ulrich Piltoft er ansat som generalsekretær i Global Fellowship.

Konferencen blev åbnet med en gudstjeneste, og her var deltagelse af deltagelse af Zambias Vicepræsident, og sportsminister. Åbning blev omtalt i de nationale medier.

Workshop om det vigtige

Tine Lykke Stenum (Internationalt udvalg) og Sara Lentz Jørgensen (formand for Samfundsengagementsudvalget) afviklede en workshop om ungeindragelse torsdag, hvor deltagerne blandt andet blev udfordret på, hvad der er vigtigt i en organisation. Er lige rettigheder for køn vigtigere end aktiviteterne, eller brass band over mærker, er værdier vigtigere end formål?

Endnu en periode i executive committee

Ane Kolby Kristiansen har siddet i Global Fellowships executive committee, og blev i forbindelse med konferenen valgt til sin 3. periode i bestyrelsen. Tim Pratt fra New Zealand er valgt som formand.

FDsF delegation har under opholdet også besøgt det lokale Boy's Brigade børne- og ungdomsarbejde og projekter støttet af Global Fellowship. De oplevede, hvordan Boy's Briagde Zambia føler sig tæt forbundet med FDF, da FDF har været med til at støtte opførelsen af deres ledertræningscenter i det nordlige Zambia.

Global Fellowship

Global Fellowship er en international paraplyorganisation, som FDF er medlem af. Andre medlemmer er Boys’ and Girls’ Brigade i hele verden. 68 lande er repræsenteret i organisationen, der blandt andet gør det muligt for unge at mødes på tværs af grænser og kulturer.