Landslejrudvalget er samlet

Hovedbestyrelsen har godkendt Landslejrudvalget.

03. May 2019
Christina Gro Hansen

LLU 2021, undtagen Theiss Nielsen, der var fraværende på grund af familieforøgelse. Foto: Markus Glavind

FDFs Hovedbestyrelse har godkendt det nye landslejrudvalg, og landslejrchef Anna Vistesen præsenterer udvalget med stor tilfredshed:

- Jeg er meget stolt over mit udvalg. Det er kvalificerede FDFere, der har sagt ja til at løfte denne opgave sammen med mig. Jeg er sikker på, at vi med hver vores viden, indsigt og erfaringer kan skabe rammerne for, at Landslejren 2021 bliver en unik oplevelse fyldt med stjernestunder for børn og ledere, siger hun.

Landslejrudvalget består af:

Theiss Nielsen, FDF Nørre Uttrup

Amalie Dreyer, FDF Aarhus 2

Majken Østergaard Frederiksen, FDF Hjortshøj og Sletten

Alexaner Estrup, FDF Tjæreborg

Hannah Hosbond Piltoft, FDF Mørkhøj

Jens Schjødt Thorsen, FDF K 25 Brønshøj

Mikkel Heie Nielsen, FDF Skovlunde

Nadja Nordmaj, FDF Alsønderup

Rune Kløve, FDF Hjortshøj

Anna Buur Vistesen, FDF K 26 Husum

Åben rekruttering

Som noget nyt blev alle FDF-ledere i januar opfordret til at sende en ansøgning om at komme med i LLU (Landslejrudvalget), hvis de kunne tænke sig at bidrage med egne ideer og arbejdskraft.

– Der gik kun tyve minutter, før jeg havde modtaget den første ansøgning, og i alt fik vi 20 kvalificerede ansøgninger, siger Anna Vistesen og fortsætter:

Med en landslejr kan vi gå forrest på nogle områder. Her ville jeg gerne åbne rekrutteringsprocessen op. Jeg er glad for, at mange fulgte den opfordring. Samtidig er LLU ikke det eneste sted, vi skal bruge gode frivillige til landslejren, så der vil blive rig mulighed for at melde sig til forskellige opgaver senere i processen.

Udvalget har netop afholdt deres første længerevarende møde.

– Vi har haft et møde fyldt med debat, leg og forkyndelse. Vi har haft samtaler om tema, retning og målgrupper. I LLU sætter vi pris på, at vi er kommet i gang så tidligt, at der god tid til mødes om væsentlige debatter, afslutter Anna.

Ud over debat fik LLU også taget beslutningen om datoerne for lejren. Sæt derfor allerede kryds i kalenderen den 7.-16. juli 2021.