Vinderen af årets julekalender er fundet

Vinderen af FDFs store julekalender er nu fundet. Tillykke til Jan Kjær Jørgensen fra FDF Hjerm, der svarede rigtigt på alle 24 spørgsmål.

07. Jan 2016
Mai Christensen

Hele december har FDFs store julekalender været åben for FDFere, der har haft mod på at teste deres paratviden og logiske sans. Vinderen med hele 24 rigtige svar er Jan Kjær Jørgensen fra FDF Hjerm, der vil modtage en sovepose fra 55°NORD som præmie for sin indsats.

I alt 162 FDFere har været omkring FDFs hjemmeside for at deltage i julekalenderen. Det er et tal, som Christian Jødal O’Keeffe fra FDF Sønderholm-Frejlev er stolt og imponeret over. Han har sammen med Pia Jødal Næss Schmidt fra FDF V. & Ø. Hassing Musikkreds udarbejdet kalenderen.

- Der var et meget tæt opløb i toppen, så der var spænding til det sidste. Med den store tilslutning er det bestemt ikke umuligt, at vi kunne lokkes til at lave en kalender igen næste år, siger Chrisitan Jødal O’Keeffe.