Kredse dyster og deler sommeroplevelser
FDF Sommerlegene 2020 er i fuld gang på Instagram. Se de mange billeder med kredsenes sommeroplevelser.
14. Jul 2020

Foto: Jesper Nord
FDF Sommerlegene 2020 er i disse uger i fuld gang på Instagram, hvor kredse dyster mod hinanden og deler billeder af sommeroplevelser på livet løs.
Klik her for at se kredsenes mange bidrag til legen.
I FDF Sommerlegene 2020 dyster kredse i seks sjove kategorier, og hver uge udvælger en dommer ugens vinderbillede på FDFernes Instagram. Kategorierne er:
- Det #vildeste
- Det #vådeste
- Det #skøreste
- Det bedste #fællesskab
- Det bedste #lejrbål
- Den bedste #friluftsoplevelse
Alle kan være med og dele lige så mange billeder, de har lyst til.
Bliv ved
Legen finder sted i uge 27, 28, 29, 30 og 31 med en ny dommer hver uge. Kredse, der er på sommerlejr eller laver aktiviteter i andre uger end de nævnte fem, er dog meget velkomne til at dele billeder alligevel - og på den måde være med til at vise alle de gode oplevelser, børn og unge får gennem FDF.