Kursus for nye og kommende ledere udskydes i alle landsdele
Kursus for nye og kommende ledere udskydes til august og september pga. gældende coronarestriktioner.

Grundet de nuværende restriktioner for foreningslivet udskydes kursus for nye og kommende ledere i alle landsdele til august og september 2021.
- Med et helt nyt kursuskoncept, som bygger på et møde med andre nye og kommende ledere, erfaringsudveksling og refleksion, giver det ikke mening fx at afholde kurserne online, fortæller forbundssekretær Jeppe Sølvberg Strauss, der har koordineret arbejdsgruppen for FDFs grundlæggende lederuddannelse.
- Når kurserne udskydes, giver det også kredsene mulighed for at komme bedre i gang med “Oplæring i kredsen”, hvilket blot klæder de nye og kommende ledere bedre på til at deltage på kurset, når der gennemføres senere på året, fortsætter Jeppe Sølvberg Strauss.
Kursusdatoer i august og september 2021
Kursus for nye og kommende ledere afholdes i stedet på følgende datoer:
Landsdel 1
Tirsdag d. 24. august
FDF Nørre Uttrup
Landsdel 2
Mandag d. 30. august
FDF Nørager
Landsdel 3
Tirsdag d. 31. august
FDF Lind
Landsdel 4
Torsdag d. 23. september
Sletten
Landsdel 5
Tirsdag d. 7. september
Kongeådalens efterskole
Landsdel 6
Onsdag d. 22. september
FDF Fredericia Søndermarken
Landsdel 7
Torsdag d. 9. september
FDF Mosede
Landsdel 8
Torsdag d. 9. september
Rysensteen
Bliv klogere på den grundlæggende lederuddannelse
Den 29. april og den 8. juni afholdes der igen introaftener om FDFs grundlæggende lederuddannelse. Her kan du blive klædt bedre på til at varetage oplæringen af kredsens nye og kommende ledere. Du kan bl.a. læse mere om introaftnerne HER.