Ny pulje giver mulighed for mere friluftsliv

Med en ny lokalforeningspulje kan FDF-kredse søge om midler til aktiviteter og materialer, der fremmer og hjælper friluftsliv på vej.

08. Jan 2019
Mai Christensen

Der er vidde rammer for, hvad der kan søges tilskud til

FOTO: Lars Bertelsen

- Der gives tilskud til aktiviteter og projekter, der styrker foreningernes frivillige arbejde for friluftslivet, og til materialer og faciliteter, der giver flere mulighed for at dyrke friluftsliv.

Sådan lyder det fra Friluftsrådet, der netop har lanceret en ny lokalforeningspulje, hvor blandt andet FDF-kredse kan søge om midler op til 100.000 kroner. 

Med første ansøgningsfrist allerede den 1. februar er der dermed rig mulighed for at få mere og andre former for friluftsliv ind i kredsen i løbet af foråret. Der kan dog ikke søges støtte til:

  • Udgifter afholdt centralt i landsorganisationer/hovedorganisationer
  • Lønninger internt i foreningen
  • Faste driftsmæssige udgifter, såsom husleje
  • Personligt udstyr
  • Kontinentdækning eller -reduktion
  • Udgifter afholdt inden ansøgningstidspunktet
  • Aktiviteter uden for Danmark