Ny rapport slår fast: Voksne i FDF har en særlig rolle i børns liv

Fastholdelsesundersøgelsen, der er udarbejdet af CUR Center for Ungdomsstudier, er baseret på observationer og 100 interviews med børn, forældre og ledere i 8 kredse, geografisk fordelt. Kredsene er udvalgt, fordi de alle er gode til at fastholde børn og unge. Alle de besøgte kredse var gode til at rekruttere puslinge, tumlinge og pilte, og nogle steder var der endda oprettet venteliste. Derimod var der ikke en eneste af kredsene, der selv mente, de var mestre i at fastholde væbnere, seniorvæbnere og seniorer.

Et positivt modspil

Både børn, ledere og forældre mener, at en af kvaliteterne ved FDF er, at man kan være, som man er uden at skulle præstere. FDF opleves som et frirum. FDF bliver set som et positivt modspil til den præstationskultur, børnene ellers er en del af. En kultur de både møder i skolen og til andre fritidsaktiviteter, hvor man i højere grad skal præstere for at være en del af holdet. Men det bliver dermed også FDFs største udfordring, når de ældste får for mange fritidsinteresser, og forældrene beder dem skære ned.

”Grunden til at jeg ikke skar håndbold væk, var fordi det har været en rigtig stor del af mig [...]. Jeg skal også bruge det, når jeg tager på efterskole og videre rundt. [...]Og så tænkte jeg, at FDF jo ikke er en fritidsinteresse, jeg sådan skal bruge i min undervisning og videre hen. Så det var det, der lå mest til højrebenet til at blive skåret væk” (pige 14 år, tidligere medlem).

Det tyder på, at de unge efterspørger, at der kræves noget af dem, eller at FDF i højere grad byder på noget, de kan blive passioneret omkring. 

- Omvendt kan man jo også vælge at drage den konklusion, at unge i dag ikke oplever det som legalt at prioritere noget, der ikke har direkte nytteværdi, fordi de hele tiden mødes med et krav om at skulle præstere i alle andre sammenhænge. Det er da bekymrende, siger FDFs udviklingschef Bitten Schjødt Kjær.

Det man får med sig

Det viser sig samtidig at være en generel udfordring for FDF, at det kan være svært at sætte ord på, hvad man egentlig får med sig i sin tid i organisationen. Lederne lægger vægt på at give børnene gode sociale færdigheder, som samarbejdsevner og tolerance. Enkelte unge nævner samarbejdsevner, og dét, at frirummet giver mod til at være åben. Det samme er der også forældre, der peger på.

”Altså vores ældste søn har ikke været så modig, han har altid gemt sig selv lidt, og han er en, der er sprunget ud og tør at være modig – han tør at gøre ting, der er anderledes end de andre. Og det synes jeg, er et kæmpe mod at have, at man kan stille sig op, og synes det er fedt man ikke har været i bad i 8 dage og alligevel er fantastisk som person. Så mod er en af de ting man får med sig fra FDF – at man tør stille sig frem foran andre, som den man er” (forældre til senior).

-  Undersøgelsen viser, at vi skal blive bedre til at beskrive, hvad FDF giver med i rygsækken, for FDF giver mere end fællesskab og gode oplevelser, som er nogle af de vendinger, vi som FDF-ledere ofte bruger til at forklare FDF. Vi skal kunne sætte flere ord på det, man får med, siger Bitten Schjødt Kjær.

Derfor stopper man

En del børn stopper, hvis deres venner stopper eller i overgange, når man skal på efterskole, eller i skiftet mellem pilt til væbner. En kreds har derfor flyttet oprykningen til efterårsferien og dermed formået at mindske frafaldet.

Der sker desværre også en del frafald, fordi de unge oplever, at programmet ikke bliver holdt. Rapporten slår fast, at der skal være et program med aktiviteter for dagen, og programmet skal holdes, ellers bliver man skuffet. Undersøgelsen viser en tendens til, at man overlader de ældste FDFere til de yngre og mere uerfarne ledere, som måske også er mere ustabile. En kreds har haft fokus på at blande lederkræfterne mere.  

Relationerne i kredsen

Relationer er generelt noget, der arbejdes med i kredsene, og fylder meget blandt lederne. De har både fokus på relationerne mellem børnene og relationerne mellem børn og ledere. Hos børnene fylder barn-barn-relationen mest. Man kommer til FDF for at være sammen med sine primære venner. Men det bliver en udfordring, hvis FDF kun er et sted, man mødes med sine venner, for det kan man også gøre andre steder, og så er man mere sårbar, hvis en fra vennegruppen stopper. Derfor har en del kredse også fokus på at blande børnene og skabe relationer på tværs, så man er mindre sårbar, hvis nogen stopper. Med tiden – omkring seniorvæbneralderen –  er der en tendens til, at sekundære venner, man har mødt i FDF, bliver til primære venner.

Børnene er klar over, at lederne er anderledes end lærerne i skolen. De karakteriserer lederne som en slags venner, og FDF som et sted, hvor man får lov til at prøve noget, man ikke får lov til andre steder.

Forældrene har blik for, at lederne i FDF bliver forbilleder for børn og unge i deres måde at være og handle på.

”Jeg ser modige ledere. Vi kom ned og hentede vores drenge, de havde været her til overnatning. Så ser man to fuldvoksne mænd stå og have en dansekonkurrence mod hinanden, hvor børnene fortæller, hvordan de skal danse ”nu skal I danse western træskodans, nu skal I danse disko”. Og de der to mænd, de gik 100% op i det – at der står to voksne mænd og gør det, det får jo børnene til at tænke ”det vil jeg også”. […] når man ser det som barn – nogle modige voksne, der er ligeglade med, hvad andre tænker, så får de jo også selv ”det kan jeg også”. Så jeg tror bestemt, de ser op til deres ledere” (far til to drenge).

Plads til samtalen

Lederne nævner selv, som noget af det særlige ved FDF er, at de har tid til at samtale. Noget børn og unge måske ikke oplever så mange andre steder. Men rapporten peger på, at det er vigtigt, at lederen kan balancere strukturen for mødet, så der bliver plads til både aktivitet og samtale.

- Ingen skal være i tvivl om, at voksne i FDF har noget på hjerte, at de både giver plads til samtale og gør meget for at lave et godt møde med spændende aktiviteter. Der er potentiale for at få gode samtaler børn og voksne imellem, men undersøgelsen viser, at det er lederen, der skal tage initiativet og skabe rum for samtalen, siger Bitten Schjødt Kjær.