Nyt mødemateriale til sæsonstart

Nyt sæsonstartsmateriale til kredse klar med indhold til to møder.

26. Jun 2019

Illustration: Sune Watts

Et nyt sæsonstartsmateriale med mødeaktiviteter for kredse er klar. Det handler om mod og det at turde noget i fællesskab – og der er indhold til to komplette møder.

Sæsonstartsmaterialet bygger på de postkort og plakaten om mod, som landsforbundet udgav sidste efterår. Med dem kunne kredse kommunikere alle de spændende oplevelser, børn og unge møder til FDF – både til nye og eksisterende medlemmer. I det nye sæsonstartsmateriale udviklet en række mødeaktiviteter til.

– Med dette komplette sæsonstartsmateriale får kredsene altså både indhold til selve mødet og materialer til at fortælle om det,” fortæller forbundssekretær Jeppe Strauss og fortsætter:

– Hver uge er du som leder med til at sikre, at børn og unge får et ståsted gennem FDF. I det trygge finder de modet til at synge med på en sang, spise en orm, få en ny ven eller noget fjerde. Vi vil gerne understøtte kredsene i, at man kan lave et sjovt ’Tør du?’-møde til sæsonopstart. Et møde hvor børn og unge leger sig til mere mod – fra deres ståsted. Jeg er sikker på, at FDF er med til gøre børn og unge endnu mere modige med så forskellige aktiviteter, som de møder i FDF - fra teater til samtaler om svære emner.