Orientering fra hovedbestyrelsen - september 2022

Her er et indblik i nogle af hovedbestyrelsens drøftelser og beslutninger fra hovedbestyrelsesmødet 30. september-1. oktober.

14. Oct 2022
Ulla Visbech, medlem af hovedbestyrelsen

Foto: Thomas Heie Nielsen

Landsmødet nærmer sig og septembers hovedbestyrelsesmøde handlede i høj grad om at gøre landsmødedagsorden klar og pudse lidt på de sidste detaljer af både landsmødets program og den skriftlige beretning. Det var et HB-møde med en hel særlig stemning, for vi er spændte og glæder os til landsmødet.

På HB-mødet havde vi besøg af ungdomsrepræsentanterne, der deltog i noget af HB-mødet og i en bæredygtighedsdebat sammen med repræsentanter fra samfundsengagementsudvalget og landslejrens bæredygtighedsråd. Det var en spændende debat, der blev igangsat af GLOBUS-udvalget ud fra et oplæg om Grøn Kreds, som er et materiale til kredsene om verdensmål og bæredygtighed.