Profilbeklædning: Uldtrøjerne nu til salg

Merinouldtrøjerne i FDFs nye supplerende profilbeklædning er nu i salg hos 55NORD.

16. Nov 2020
Ida Sofie Kristensen

Seneste skud på FDFs nye profilbeklædningsstamme er landet på hylderne hos 55Nord. Denne gang er der tale om merinouldtrøjen, der kommer i både en taljeret og en unisex model. Trøjen er oplagt som varm undertrøje eller som tynd trøje. 

Den supplerende FDF-beklædning blev vedtaget på landsmødet i 2018. Målet med profilbeklædningen er at give større fleksibilitet og mulighed for at markere et tilhørsforhold til FDF i sammenhænge, hvor forbundsskjorten ofte fravælges.

Uldtrøjen er - ligesom de andre produkter i profilbeklædningsserien - FDF-blå og har FDFs skjold på ærmet. 

Forsinket proces

Oprindeligt var kollektionen planlagt til at komme i salg op mod sommeren 2020. Dog har skift af leverandør, kvalitetssikring undervejs samt senest nedlukningen af tekstilindustrien i Asien grundet corona forsinket processen.

Foruden uldtrøjerne er en ny FDF t-shirt allerede landet på markedet. I det tidlige forår forventes det tredje og sidste produkt - en hoodie - at lande på hylderne hos 55Nord. 

Uldtrøjerne fås i størrelserne XS-2XL (taljeret) og XS-4XL (unisex).