Sogneindsamling: Sådan finder støtten vej til Nepal

På søndag d. 13. marts samler hele FDF ind til årets Sogneindsamling. Se hvordan støtten finder vej til Nepals fattige. 

07. Mar 2022
Mia Fanefjord Hansen

 

Om kun en uge går børn og ledere fra hele FDF på gaden for at samle ind til Folkekirkens Nødhjælp i forbindelse med årets Sogneindsamling. Men hvordan finder de penge, som dumper ned på bunden af indsamlingbøssen, eller som tikker ind på Mobilepay, vej til dem, de skal hjælpe? Det kan se i videoen herover - og læse mere om her.

Pengene finder vej

Når du og dine FDF-venner på søndag trækker i skjorten, er I med til at støtte de mennesker, der er hårdest ramt af klimaforandringer. Efter du har ringet på døren hos Hr. og Fru. Hansen, kommer pengene på en rejse, inden de til sidst ender som bæredygtige mursten, fiskedamme eller solceller, der skal hjælpe verdens fattigste.

Først fordeles de indsamlede midler af Folkekirkens Nødhjælp, som ved en masse om de udfordringer og projekter, der kræver støtte og handling. Når pengene sendes til Nepal, ender de hos landekoordinatorerne, som kender Nepal godt og ved lige præcis, hvor der er brug for hjælp.

Ude i landsbyerne er der igen nogle, som kender lokalsamfundet godt, som ved, hvad der er brug for hvor og er med til at realisere de mange gode projekter. I dette led bliver pengene forvandlet til afgrøder, strøm, drivhuse, cykler, huse, mad, skolegang og meget meget mere til gavn for fattige i Nepal.

Kredse samler ind

Hvis du og din kreds er interesseret i at arbejde med indsamlingen, kan I finde mere information og inspiration til kredsaktiviteter på FDF.dk/globus

Som supplement til den fysiske indsamling har I mulighed for at samle ind digitalt. Opret en digital indsamling lige her: