Vær med til at teste et nyt FDF.dk

Et helt nyt FDF.dk er lige om hjørnet, og du kan melde dig til at teste sitet i start juni

02. May 2024
Jasmin Palander

Midt juni går det nye FDF.dk live, men før da skal det testes igennem af FDFere og forældre til medlemmer. 

Det nye FDF.dk vil i højere grad tage udgangspunkt i din funktion som frivillig i FDF – om du er leder, en del af kredsens ledelse (altså kredsleder eller bestyrelsesmedlem) eller forælder til et nyt medlem.

Derfor søges FDFere til at deltage i én eller to testaftener, som finder sted den 3. og 4. juni, begge aftener klokken 19.30-21.30.

 

Sådan tilmelder du dig:

Projektmedarbejder Jasmin Palander kontakter dig efterfølgende på den mail du har opgivet, så du på forhånd kan få link til det online testmøde.

 

Sådan foregår en testaften

  • På dagen for testen modtager alle deltagere adgang til testsitet.
  • Alle testere møder ind via det tilsendte link, senest klokken 19.30.
  • Her modtager testerne fælles intro og præsentation af opgaver.
  • Opgaverne er bygget op efter to formål:
    • At få lokaliseret eventuelle døde links eller oplagte mangler på tværs af sitet.
    • At se om den nye menustruktur og opbygning af sitet er logisk, når man søger bestemt information.
  • Vi tester sammen, hver for sig og giver feedback på konkrete fejl eller mangler.
  • Vi samler op på generelle betragtninger ved sidens opbygning og siger tak for i aften.

 

Psst! Her er en lille smagsprøve på forsiden af det nye FDF.dk 👇

Forsiden af det nye FDF.dk