Ny forbundssekretær i FDF Landsdel 7 og 8

Velkommen til Theresa Sønderskov Schaltz som ny forbundssekretær i FDF Landsdel 7 og 8.

02. Jan 2020
Christina Gro Storm-Andersen

Theresa Sønderskov Schaltz er klar til at hjkjælpe kredsene i FDF Landsdel 7 og 8 fr 1. februar 2020.

Theresa Sønderskov Schaltz er ny forbundssekretær i FDF Landsdel 7 og 8. Hun overtager stafetten fra Anna Vistesen, der blev udviklingschef tilbage i august. Theresa skal dele opgaverne i de to landsdele med forbundssekretær Lasse Nybo-Andreasen. 

- Som kommende forbundssekretær ser jeg frem til samarbejdet med kredsene i FDF Landsdel 7 og 8. Det er i kredsenes nye generationer af FDFere får et ståsted at møde verden fra, og det glæder jeg mig til at understøtte. Forhåbentlig kan jeg bidrage til, at kredsene kan lære endnu mere af hinandens gode erfaringer, og kan inspirere hinanden på kryds og tværs, siger Theresa Schaltz.

Theresa Schaltz vil blive tilknyttet landsdelsledelsen i FDF Landsdel 8, og skal derudover blandt andet arbejde med FDFs udviklingsmål på landsforbundsplan.

Theresa er 27 år, medlem af FDF Hvidovre, og pt. i formandskab med Peter Alkjærsig i FDFs internationalt projekt GLOBUS. Hun har således stor erfaring med både kreds-, instruktør og udvalgsarbejde i FDF. Theresa er uddannet inden for sprog, kommunikation og turismeudvikling, og kommer fra en stilling som projektmedarbejder i Dansk Råd for Genoplivning, hvor hun har arbejdet med landsdækkende arrangementer, konferencer og kampagner. 

Theresa starter i stillingen 1. februar.