Friluftsrådet uddeler lokalforeningspulje

Lokale foreninger under Friluftsrådets medlemsorganisationer kan søge om støtte til at styrke foreningens arbejde med friluftsliv.

30. Jul 2019
Christina Gro Hansen

Foto: Thomas Grinderslev

Puljen har til formål at styrke lokale foreningers arbejde med friluftsliv i hele landet. Der er fokus på initiativer, der fremmer befolkningens muligheder for at opleve naturen.

Der uddeles i alt 2.425.000 kroner, og foreninger kan søge op til 50.000 kroner. Der er ansøgningsfrist 1. september 2019. Man skal være opmærskom på, at lokale foreninger, der i samme kalenderår har fået støtte fra én af puljerne under Spillehalsmidlerne, ikke kan søge denne pulje.

Lignende pulje hos DUF

Flere kredse har fået tildelt midler fra den lignende pulje, DUF administrerer, til blandt andet telte og friluftsgrej. Der er stadig midler tilbage i denne pulje. Her behandles ansøgninger hver den 1., dog ikke 1. juli. DUFs lokalforenings pulje stiller ikke krav om, at man ikke må have søgt en af de andre pulje i kalenderåret. Man kan godt søge puljen flere gange, men DUF holder øje med, hvad der tidligere er søgt fra en forening.

Hvad kan der søges til fra Friluftsrådets pulje?

  • Aktiviteter og projekter, der styrker lokale foreningers formålsbestemte frivillige arbejde med friluftsliv, herunder styrkelse af opbygning og udvikling af foreninger.
  • Anskaffelser af materialer og faciliteter, der forbedrer rammerne for foreningsarbejdet inden for friluftsliv.