Et stort tillykke til vinderne af Væbnermesterskabet 2023
Vinder i seniorklassen: GucciGang fra FDF F7
Vinder i væbnerklassen: Ordinary Danish Men fra FDF Hedehusene
Foto: Mads Strøjer Rasmussen
I Kristi himmelfartsferien vrimlede det med blå skjorter i Storkøbenhavn, da 1500 FDFere deltog i VM i leg. Da patruljerne modtog deres kort over kapitlerne, fik de sig noget af en overraskelse. De skulle nemlig med færge for at nå ét af kapitlerne. Væbnermesterskabets finale består af tre strenge med hver tre kapitler - kapitel A3 foregik i år på Ungdomsøen.
Takket være støtte fra Nordea-fonden og A.P. Møller Fonden kunne patruljerne sejle med en helt særlig VM-færge til og fra øen, hvis de ville besøge de fem poster, som var placeret på øen.
- Ønsket om at have VM-poster på Ungdomsøen startede allerede i 2019 under en inspirationstur. Det fede ved VM er at man som patrulje ikke bare kommer rundt i Storkøbenhavn, men besøger særlige steder. Da vi besøgte Ungdomsøen for fire år siden udtænke vi tre af de poster, som patruljerne har kunne besøge i år. Posterne ”Mod nye horisonter”, ”Historiens vingesus” og ”Løb og lignelsen” er skabt ud fra de unikke omgivelser, der er med fortet på øen, siger Christian Cannon, formand for Væbnermesterskabsudvalget.
Placeringen på Ungdomsøen var så særlig i år, at der var arbejdet benhårdt for at det blev hemmeligholdt helt indtil at posterne åbnede første gang torsdag morgen.
Nordea-fonden og A.P. Møller Fonden har hver bevilliget 80.000 til at Væbnermesterskabet kunne invitere alle patruljer til er kapitel på Ungdomsøen.
Vinder i seniorklassen: GucciGang fra FDF F7
Vinder i væbnerklassen: Ordinary Danish Men fra FDF Hedehusene
Væbnermesterskabets færge sørgede for at patruljerne kunne komme til og fra Ungdomsøen alle dagene.
Foto: Henrik Barfoed Larsen.