Pusling
Går dit barn i 0. klasse, hører barnet til gruppen Pusling i FDF.
Puslingene holder møde sammen med Tumlingene hver onsdag klokken 16.30-18.00.
Som pusling kommer dit barn til at bruge meget tid på at lege – både ude og inde. Vi klæder os ud, rejser til månen i vores raket og spiser astronautkage. Vi går på opdagelse i naturen, samler kastanjer, bygger huler og rister skumfiduser over bål. Da vi ofte er udenfor, er det altid en god idé at have varmt tøj med.
Vi tager også på en masse sjove lejre enten i kredshuset eller på vores lejrskole Bakkevæld. Vi går meget op i det gode fællesskab og hygger imens vi lærer nye færdigheder, som at lave et bål, snitte i en pind, morsekoder og meget andet.
Kom og mød os uden aftale – vi elsker at møde nye venner
Se billeder fra vores sjove klassemøder og lejre på linket herunder:
Puslingenes ledere
Cirkeline Nibe
- Mobil: 22772763
- Email: cirkeline.nibe@gmail.com
Peter Callesen
- Mobil: 28726521
- Email: peter@petercallesen.com
Ledere med noget på hjerte
I FDF står frivillige ledere klar til at byde dit barn velkommen til sjove og fantasifulde aktiviteter hver uge. Alle ledere i FDF er over 18 år, de tager ansvar til de ugentlige møder og har blik for det enkelte barns trivsel i fællesskabet.