Udstyr der skal købes:
Så vi alle er ens og en del af fællesskabet.
I FDF er det vores måde og vise at vi hører sammen, at vi deler fællesskabet med hinanden og er en del af noget større.
Derfor er det vigtigt at alle har en uniform – man går heller ikke til andre fritidsaktiviteter uden det korrekte udstyr 😉
Uniform kan købes i eventyrsports butikker eller på nettet.
De kan købes brugt i vores kredshus eller på Facebook.
Link til hjemmeside og Facebook herunder:
En god varm sovepose, som man også kan sove ude i.
Et lækkert liggeunderlag – gerne med “æggebakke” funktionen da de holder varmen bedre udenfor.
En god rygsæk der passer til barnet, hvor der samtidig er plads til tøj, ekstra sko og andet godt man skal bruge på en lejr.
Sovepose
Det er vigtigt med en god sovepose som man også kan sove udenfor i når det er lidt køligt.
Køb derfor en god varm sovepose, så man er klar til lejr enten indenfor eller til at sove i telt.
Liggeunderlag
Et godt liggeunderlag er vigtigt så man får en god nats søvn. Det er også vigtigt at man kan holde varmen i et telt når man skal ligge på liggeunderlag.
Derfor anbefaler vi typen af liggeunderlag der har “æggebakke” effekten da disse er tykkere end almindelige liggeunderlag, men også holder bedre på varmen.
Rygsæk
Vi anbefaler en god rygsæk der passer til barnets ryg. Det er rarest at gå med den på, hvis den passer.
Derudover er det vigtigt at der er plads til ekstra tøj og sko inde i rygsækken.
Eventuelt er det en god idé at finde en rygsæk med remme udenpå til at hænge sovepose og liggeunderlag på
Service
Vi anbefaler man køber et spisesæt af plastik eller melamin der kan holde til at komme med på lejr.
Man kan ofte købe sæt, hvor det hele er samlet. Ellers kan man komme langt med en “mug” da den både kan bruges som kop og som dyb tallerken.