Familie-FDF i Ny Tolstrup

Familie FDF er et tilbud til familier, dvs. voksne og børn sammen, hvor der laves aktiviteter i fællesskab. Det kan være bålmad, dragebygning, og oplevelser med natur og friluftsliv i dejlige og naturskønne omgivelser ved shelterne på Midtsjællands Efterskole i Ny Tolstrup. Her er både bålplads, å, skov og mark og vandhuller. Aktiviteterne er primært for børn fra 3-6 år, men børn under tre er meget velkomne! Det koster 300 kroner pr. halvår pr. barn. Vi mødes hver anden mandag fra 17-19 og aftensmad er indtænkt enten som en aktivitet, som madpakke eller fællesspisning af mad lavet på forhånd

Aktiviteterne er målrettet børn på 3-6 år. Man er selvfølgelig velkommen til at medbringe både yngre og ældre børn. Fra 0. klasse kan børnene deltage i almindelige FDF-møder uden deres forældre.
• FDF-møderne holdes i skoven ved Midtsjællands Efterskole midt i Bidstrup Skovene, 10 min. fra Hvalsø. Vi er udenfor til alle møder, men er tæt på faciliteter som vand og toiletter.
• Vi mødes kl. 17 og slutter kl. 19 efter et måltid aftensmad, som vi enten tilbereder sammen eller medbringer hjemmefra (madpakker, sammenskud eller turnus).
• Det er kun børn over 3 år, der meldes ind og skal betale kontingent. Prisen er 300 kroner pr. barn pr. halvår. Man betaler for en sæson og tilmelder sig og deltager i de møder, man kan og vil.

Download programmet her

Program for efteråret 2022

Mandag d. 29.08 Vi slår en masse rekorder🏆

Mandag d. 12.09 Vi laver mad over bål 🪵🌲🔥🍓

Mandag d. 26.09 Vi skal bruge alle vores sanser👀🐽👄🤲👂

Mandag d. 10.10 Naturbanko 🥳🍁🍀🌿

Mandag d. 24.10 Vi støber tin 🔥

Weekend 28.-30.10 Vi skal på kredsweekend med hele kredsen. Særskilt invitation kommer.

Mandag d. 7.11 Vi laver lys i mørket 🌌🕯🔦

Mandag d. 21.11 Vi slipper nissen løs 🎅

Mandag d. 5.12 Julemøde med alle de andre 🎅🧑🎄🎄🎄

Elisabeth Flensburg Trankjær

Tlf. 60 14 94 69

elisabethtrankjaer@gmail.com

Ledere med noget på hjerte

Til Familie-FDF er der fastlagt et program der giver dig og dit barn fælles oplevelser i naturen. Alle spiser aftensmad sammen inden vi slutter og maden skiftes vi til at hjælpe med.