Den ældste aldersgruppe hos FDF Odense 3 er en lidt farvemæssigt blandet flok: de blå Andenvæbnere, de bordeaux Seniorvæbnere og de orange Seniorer.

Som en del af "de gamle" kan du udfordre dig selv med overlevelsesture og adventure races. Du kan bygge en gynge af rafter sammen med dine venner, opfinde en fuldautomatisk pandekagevender eller hygge om bålet med lækker gourmetmad. Du får også så småt mulighed for at blive assistentleder for kredsens yngre klasser - og får tilbud om at starte på FDFs temmelig gode lederuddannelse.

Vores leder

Den primære leder for os er:

  • Sarah: 31 25 08 74

Tag afsted

Som senior har du mange muligheder for at tage på kursus i FDF. Hvert år i påsken og efterårsferien er der seniorkurser. Her møder du FDFere fra hele landet. I får store oplevelser og mindeværdige øjeblikke, og samtidig får du masser af ideer med hjem til kredsen.