Velkommen tilbage

14. august 2024

Kære alle samme

Det har været en sommer med mange store FDF-oplevelser, som vi ledere er glade for at have haft sammen med børnene på både alpetur i Østrig og sommerlejr på Fyn.

Nu står den nye sæson for døren, og vi glæder os til at se jer alle sammen d. 19. august, hvor vi starter op igen. Der kommer i denne sæson til at være lidt ændringer i tidspunkterne for hvornår vi holder møde. Vi har i det næste halve års tid lidt udfordringer med lederbemandingen og derfor er nogle ledere nødt til at være på flere klasser. Det betyder, at vi som et forsøg foreløbig frem til nytår, vil have følgende mødetidspunkter

– Puslinge og tumlinge (0. -2. klasse): 17.00-18.00

– Pilte (3.-4. klasse): 18.30-20.00

– Væbnere og seniorvæbnere (5. – 8. klasse): 18.30-20.00

Vi er klar over, at der vil være nogle, der både vil have børn, der skal komme kl. 17, og kl. 18.30, og at der dermed er et overlap på en halv time mellem de to møder. Der vil naturligvis være mulighed for at aflevere lidt før eller hente lidt senere, så I ikke skal stå og blomstre en halv time mellem de to mødetidspunkter.

Tag meget gerne kontakt til enten Peter, eller Frederikke, hvis I har spørgsmål til ovenstående.
Peter (formand) – 2165 7874
Frederikke (kredsleder) – 5389 1910

Vi ses snart!