Administrativ medarbejder til FDF - barselsvikariat

Har du administrativt overblik og lyst til at gøre en forskel i en frivillig børne- og ungdomsorganisation?

FDF søger en barselsvikar pr. 1. maj 2020.

Foto: Thomas Heie Nielsen

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF giver børn og unge et ståsted at møde verden fra gennem leg, tro, relationer og samfundsengagement. Det foregår primært i 350 lokale kredse med tusindvis af frivillige voksne i spidsen. For at understøtte og udvikle FDF, arbejder godt 30 ansatte i organisationen. En af vores gode kolleger skal på barsel og vi søger derfor en administrativ medarbejder til at være en del af sekretariatsteamet på FDFs forbundskontor i København.