Forbundssekretær til landsdel 5 & 6

 FDF søger en forbundssekretær til landsdel 5 og 6.

Er du god til møde folk, motivere og kommunikere? Vi søger en makker til forbundssekretæren i landsdel 6.

Du er som forbundssekretær på fuldtid bosat i eller omkring Trekantsområdet med hjemmekontor. Dine opgaver er primært på Fyn og i Syd- og Sønderjylland. (FDFs landsdel 5 & 6) Men du har også opgaver, der går på tværs af forbundet, hvor du vil indgå i et team med andre forbundssekretærer.

Vi søger derfor en person med relevant uddannelse, som ud fra FDFs formål og ambition vil være med til at gøre en forskel. Du skal kunne se dig selv arbejde både med udvikling af de lokale kredse, herunder ledelse og uddannelse af frivillige voksne, samt organisatorisk udvikling i landsforbundet.

Vi lægger vægt på, at du har forståelse for og viden om frivilliges engagement samt erfaring med ledelse af frivillige. At du med udgangspunkt i kredsenes behov vil yde god sparring og rådgivning. Forbundssekretæren skal kunne se muligheder frem for begrænsninger. Det er en fordel at have et godt netværk i det lokale område.

Primære opgaver:

Være opsøgende og nysgerrige på de lokale kredse, og udvikle dem i samarbejde med de lokale ildsjæle, herunder:

  • Tage initiativ til og afholde kredsledersamtaler med nye kredsledere.
  • Arbejde med uddannelse af ledere i landsdelen.
  • Udarbejde processer til møder og ledermøder, eksempelvis når den lokale kreds vil arbejde for at få flere medlemmer.
  • Konflikthåndtering lokalt.
  • Støtte landsdelsledelsen i landsdel 5 i deres opgaveløsninger.

Du vil indgå i et tæt makkerskab med en anden forbundssekretær om de lokale kredse, samt i et større team af forbundssekretærer som alle arbejder med kredsudvikling. Du vil møde dynamiske og udviklingsparate kollegaer, samt et tæt samarbejde med mange dygtige frivillige FDFere. Jobbet indeholder en stor kontaktflade med mange frivillige voksne, som skaber FDF for de lokale børn og unge.

Vi forventer, at du er:

  • Fortrolig med FDFs formål og ambition.
  • Er god til at skabe relationer og kan arbejde proaktivt i dine relationer.
  • En som får energi af at gå forrest, også når der skal tages initiativer.
  • Erfaren indenfor ledelse af frivillige i foreningslivet, herunder at se ledelse af frivillige som en værdifuld opgave.
  • Er målrettet, struktureret og har gennemslagskraft.
  • Motiveret af at arbejde selvstændigt, herunder tage beslutninger på daglig basis, samtidig med at du ønsker at bidrage med viden og samarbejde ind i kollegaflokken.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads hvor alle bidrager til fællesskabet, så alle trives.
  • Et godt kollegafællesskab med masser af grin, og høje ambitioner.
  • Medindflydelse på udviklingen af FDF.
  • Personlig udvikling i en dynamisk organisation, herunder forståelse for politiske beslutningsprocesser.
  • Stor selvstændighed og fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse.
  • En god introduktion til jobbet.

Praktiske informationer

Du skal stille bil til rådighed, der bliver afregnet efter statens takster og jobbet indebærer meget aften- og weekendarbejde.

Lønnen følger lønaftale for FDFs stab.

Stilingen er fuldtid og ansættelse sker på åremål i form af en 5-årig kontrakt.

Forbundssekretæren refererer til udviklingschefen.

Ansøgning

Ansøgningen sker via link ovenfor.

Ansøgningsfristen er d. 10. juni, og ansættelsessamtaler vil finde sted i Fredericia d. 18. juni.

Forventet tiltrædelse

D. 1. august 2020.

Henvendelse vedrørende stillingen kan ske til udviklingschef Anna Buur Vistesen på 41 73 11 90.