Medarbejder på FDFs seniorkurser

Vil du give unge seniorer mellem 15-19 år en uforglemmelig uge i påske- og/eller efterårsferien?

 

FDFs seniorkurser tager løbende nye medarbejdere ind – og måske du kan være den næste.

 

Langt de fleste medarbejdere på seniorkurser er instruktører, men der er også brug for en lang række andre medarbejdere, der arbejder lidt mere i kulissen og sørger for at give deltagere og instruktører de bedste rammer. Så der er brug for mange forskellige typer på FDFs seniorkurser.

 

En instruktørs primære rolle er at:

  • Planlægge og afvikle verdens bedste gruppeprogram
  • Have den primære kontakt til deltagerne gennem hele kurset
  • Hjælpe med til afviklingen af fællesprogram i løbet af kurset
  • Give deltagerne noget med hjem, som de kan bruge i deres videre FDF-arbejde

 

Og så er der en lang række funktioner af fællesfolk, som alle bærer en kæmpe ja-hat og møder både deltagere og instruktører med et smil:

  • Køkkenet sørger for at alle får noget at spise
  • Sjakket/Smedene sørger for, at alle de praktiske rammer spiller og skaffer alle mulige og umulige materialer
  • Aktivitetsteamet laver de store uforglemmelige aktiviteter, som lige kræver lidt ekstra forberedelse
  • Underholdningen giver alle deltagere og medarbejdere et godt grin og sørger for god stemning
  • Fotografer sørger for at forevige det hele, så man har mange gode billeder at kigge tilbage på
  • Teknikfolk sørger for lyd, lys og fede tekniske løsninger
  • SOS sørger for at deltagerne for den nødvendige omsorg og pleje, hvis det bliver nødvendigt

 

Fælles for alle roller er, at man ca. to måneder før et kursus mødes til PLANweekend, hvor rammerne for det næste kursus og en stor del af fællesprogrammet fastlægges i fællesskab. Derfra og frem til kurset arbejder alle medarbejdergrupper med de mange forskellige forberedelser, der skal til op til et seniorkursus. Og når man så kommer til efterårs- eller påskeferien er det tid til ikke at sove helt nok, ikke altid at nå i bad og løse forskellige uforudsete udfordringer. Men til gengæld giver man mange unge seniorer en uforglemmelig oplevelse, som mange af dem vil huske og tage med hjem og bruge i kredsen.

 

Man kan tidligst blive instruktør på seniorkurserne det halvår man fylder 21.

 

Er det noget for dig, eller har du spørgsmål om det være medarbejder på FDF Seniorkursus? Så kontakt 

Jeppe Sølvberg Strauss, JSS@FDF.dk, 41 73 11 73