Kajakinstruktør til SKS i efteråret

FDF Seniorkursus Sletten søger frivillig IPP1 eller IPP2 kajakinstruktør til gruppe med tema om hævede vandstande

Foto: Lars Bertelsen

Kan du lide at ro kajak, og er du IPP certificeret instruktør, så vil FDF Seniorkursus Sletten meget gerne høre fra dig hurtigst muligt.

Til efteråret vil vi gerne afholde en gruppe med et tema omkring forhøjede vandstande, og vi mangler ekstra frivillige instruktører.

På kurset skal deltagerne sove inde næsten alle dage, men nærmest alle aktiviteter kommer til at være i nærheden af eller på vandet og med relativt højt aktivitetsniveau.

Forventninger til dig

  • Gyldigt førstehjælpsbevis

  • IPP1 kajakinstruktør eller over

  • Kan leve op til FDFs instruktørideal.

    1. arbejder efter FDFs lederideal.

    2. er et godt eksempel og opmærksom på sin rolle som instruktør.

    3. er nærværende og engageret.

    4. er god til at formidle.

    5. er med til at opfylde lederuddannelsens mål.

    6. er kvalitetsbevidst.

    7. er selvkritisk og søger udvikling.

  • Masser af gåpåmod til at bruge en uge i kajak med undervisning og leg.

  • Du er medlem af FDF.

Kurset foregår

11.oktober til og med den 19.oktober 2019

Kontakt

Mads Højrup Petersen

Mads710@hotmail.com

Tlf. 29 36 54 39