FDFs eksterne mærkesager 2026
Vedtaget på møde i FDFs hovedbestyrelsen den 15. marts 2026
FDF mener, at alle børn og unge har ret til at trives i en bæredygtig verden, hvor de i nære meningsfulde frirum kan vokse som mennesker, udvikle færdigheder og dannes til at engagere sig i verden.
FDFs vigtigste eksterne mærkesager i 2026 er derfor:
-
-
- At give børn og unge et ståsted at mødeverden fra er et værdifuldt bidrag til den åndelige oprustning. FDF står vagt om de demokratiske grundværdier, vi værner om den demokratiske samtale, og vi står klar, hvis krisen rammer os. At give børn og unge et ståsted at møde verden fra ud fra vores kristne livs- og menneskesyn er åndelig oprustning i sin reneste og måske mest oprindelige form. At skabe gode børne-, familie- og fritidsliv er hele forudsætningen for, at vi har et samfund at stå sammen om og kæmpe for. Af dette følger også vores forpligtelse til at udvise international solidaritet og at fremme mellemfolkelig forståelse, fordi vi ikke må lukke os om os selv.
- Børn og unges trivsel skal tages alvorligt. Alle børn og unge bør, som Trivselskommissionen anbefaler, have en fritidsaktivitet sammen med andre, fordi deltagelse i foreningslivets trygge og inkluderende fællesskaber giver børn og unge en træningsbane for relationer, demokratisk deltagelse og meningsskabelse, hvilket styrker trivslen for den enkelte og sammenhængskraften i samfundet. Det kræver både, at foreningerne sikres gode rammevilkår, at forældre hjælpes til at finde den rette vej til foreningerne, og at vi som foreninger bliver bedre til at løfte vores vigtige samfundsopgave ved at invitere flere børn, unge og voksne ind i vores nære, fysiske og forpligtende fællesskaber.
- Børn og unge har ret til leg – også i en verden præget af usikkerhed – leg har værdi i sin egen ret og må ikke reduceres til et redskab til at opnå andre formål. Legen skal sikres gode vilkår, hvor end børn og unge færdes og udfolder sig.
- Børn og ungehar ret til et aktivt trosliv og behov for håb og svar på og samtaler om de store spørgsmål i livet. Dette skal tages alvorligt, ikke kun af kirken, men Folkekirken skal også mindes om, at den har en opgave i at rumme børn, unge og FDF.
- Børn og unge har ret til at opleve naturen. Vi har som samfund en forpligtelse til at sikre en bæredygtigudvikling, så der er en natur, som fremtidige generationer kan få glæde af, og at give bedre og mere afbalanceret adgang for børn og unge og foreninger til at færdes i og opleve naturen.
- At give børn og unge et ståsted at mødeverden fra er et værdifuldt bidrag til den åndelige oprustning. FDF står vagt om de demokratiske grundværdier, vi værner om den demokratiske samtale, og vi står klar, hvis krisen rammer os. At give børn og unge et ståsted at møde verden fra ud fra vores kristne livs- og menneskesyn er åndelig oprustning i sin reneste og måske mest oprindelige form. At skabe gode børne-, familie- og fritidsliv er hele forudsætningen for, at vi har et samfund at stå sammen om og kæmpe for. Af dette følger også vores forpligtelse til at udvise international solidaritet og at fremme mellemfolkelig forståelse, fordi vi ikke må lukke os om os selv.
-
På baggrund af ovenstående er en af FDFs vigtigste politiske mærkesager til hver en tid, at der fortsat skal være gode vilkår, rammer, finansiering af samt afbureaukratisering af det frivillige foreningsliv, både på lokalt, nationalt og internationalt plan, og at det skal være nemmere at engagere sig i frivilligt arbejde, som leder eller bestyrelsesmedlem mv.
I den forbindelse bakker vi op om DUFs arbejde med den brede interessevaretagelse på foreningslivets vegne.
På baggrund af FDFs værdier; leg, tro, samfundsengagement og relationer arbejder landsforbundet selv aktivt på at:
-
-
- Børn og unge skal have mulighed for at blive stærke i at skabe og danne relationer.
- Børn og unge skal tilbydes plads til tro og samtaler om de store spørgsmål i livet på et folkekirkeligt grundlag.
- Børn og unge skal have lov til at lege, blive udfordret og indgå i forpligtende fællesskaber.
- Børn og unge skal mærke, at de bliver hørt, og at de har ret til at vokse op i en demokratisk verden, hvor vi sammen tager ansvar for kloden.
-