I kredsen vil vi gerne give mulighed for at børn, der skal starte i 0. klasse efter sommerferien, kan ”tyvstarte” til FDF. Vi kalder dem ”præ-puslinge”.
Børnene vil blive en del af puslinge- og tumlinge-klassen, som er børn i alderen 0.-2. klasse. Vi holder møde hver torsdag mellem kl. 16.30 – 18.00.
For at sikre en rolig start vil vi gerne have, at der er én forælder som deltager sammen med barnet de første par gange, eller indtil vi fornemmer at barnet er trygt ved at være til FDF uden mor eller far. Generelt vil vi dog bede jer om at holde jer lidt i baggrunden og lade jeres barn være sammen med de andre børn. Trygheden skal skabes ved, at I er til stede og i nærheden.
Vil jeres barn gerne starte som præ-pusling, så vil vi bede jer kontakte os først, så vi er klar til at tage godt imod jer.
I kan kontakte enten Christian Biering på 24490802 eller christian.biering@fdf.dk eller Viggo Amstrup på 51883748 eller viggoamstrup@fdf.dk.