Infomøde for forældre om Landslejren til sommer

23. november 2025

Husk at vi på tirsdag holder informationsmøde for alle forældre fra pilte og ældre (3. klasse og op) om Landslejren til sommer.

Det er i kredshuset kl 19-21 tirsdag 25/11.

På mødet vil I blandt andet kunne høre mere om landslejrens tema, prisen, programmet og andre af rammerne omkring landslejren, så I forældre kan blive klogere på, hvad en landslejr går ud på og kræver af jeres børn og har mulighed for at stille spørgsmål inden I tilmelder dem. I vil også have mulighed for at tale med jeres børns ledere og høre hvad de tænker om en landslejr for netop jeres barn.
Vi vil gerne opfordre jer til at prioritere deltagelse i informationsmødet, da en landslejr ikke er en normal sommerlejr, men en noget anderledes ramme og oplevelse. Det er derfor vigtigt, at I er med på hvad det stiller af krav til jeres børn og hvad rammerne er for lejren.