Generelt om ture og lejre
Her finder du pakkelister og anden information om vores ture og lejre
En stor del af at være med i FDF er at komme på tur, weekend og ikke mindst sommerlejr.
Vi tager sammen på kredsweekend om vinteren, og de fleste år, tager vi også på sommerlejr sammen, og gerne på Møgelø. Nogle gange tager de største afsted til særlige sommeroplevelser, det kan være fjeldvandring i Norge eller på FDFs store landslejr, som afholdes hvert 5. år, næste gang i 2026.
Pakkeliste
Her er lavet en generel pakkeliste når du skal på tur med FDF.
På højere side kan du se de ting som du altid skal have med. På venstre side kan du her vælge om det er indendørs eller udendørs, sommer eller vinter og pakke derefter.
Du kan altid pakke mere med, men husk at du selv kunne bære det.
Om at være ``tante``
Nogle gange har vi brug for nogle ekstra hænder til madlavning og andre praktiske opgaver, når vi er på lejr.
En “Tante” kan både være far, mor, bedsteforældre eller tidligere ledere, som gerne vil hjælpe med de praktiske opgaver på en lejr.
Læs mere om at være tante i vores tantefolder