Sikkerhed:

Alle der sejler med skibet skal være tilmeldt personligt via NemTilmeld og alle oplysninger skal være udfyldt korrekt, da online tilmeldingen udgør skibets samlede deltagerliste i land i tilfælde af forlis.

Inden sejladsen påbegyndes skal du have modtaget sikkerheds instruks fra Skipper. Instruksen indeholder følgende; Hvad du skal gøre i en nødsituation, mand-over-bord procedure, procedure ved brand, hvordan man iføre sig redningsvest, placering redningsflåder, placering af brandudstyr, brug af toilet, regler for rygning og alkohol, samt en masse andre praktiske informationer.

Alkohol:

Det er ikke tilladt at indtage alkohol ombord på skibet eller være beruset under sejlads. Alkohol må kun nydes i land, samt medtages på skibet under særlig tilladelse fra Skipper.

Rygning:

Der må kun ryges på dækket i læ side af skibet, som er den side hvor vinden forlader skibet. Der bør kun ryges om bord så det ikke er til gene for andre. Det er forbudt at ryge om læ (inde i skibet), samt stående eller siddende i skibes luger.

Opførsel:

Der må ikke siddes på lønningen under sejlads.
Lad være med at løbe på hverken dækket eller neden om læ.
Når der bliver råbt duk jer, så duk dig og spørg hvorfor bagefter
Hvis besætningen råber at det for at alle kan høre hvad der bliver sagt eller fordi noget skal gå hurtigt, det er ikke fordi vi ikke kan lide dig.

Mobilopladning og elektronisk udstyr:

Mens vi sejler er der ikke mulighed for at få opladt sin mobiltelefon, medbring derfor evt. en powerbank. Når vi er i land og har landstrøm vil der være begrænset antal 220 volts stik til deling til hele skibets besætning, som kan oplade din telefon. Der er ikke mulighed for tilslutning af andet elektronisk udstyr om bord, så lad bærbar, iPad, krøljern, hårtørrer osv. blive derhjemme.

Affaldshåndtering:

Holdleder og skippers anvisninger til affaldshåndtering skal følges om bord.