Beskrivelse af projekt

På trods af de mange store reparationer Skibladner II har gemmengået i de forløbne år har Skibladner II stadig konstruktionsfejl fra forgangne reparationer og renoveringer. Desværre har det vist sig, under monteringen af det nye agterruf, at der er begyndende svamp og råd i agter vaterbordet, afslutningen af vores agterdæk/halvdæk op mod rorkassen. Der har ikke originalt været agter vaterbord, derimod har dæksplankerne løbet ret ind under rorkassen og er blevet spirget på en dæksbjælke der lå direkte an på hækspanterne.

Endvidere har vist sig, efter nærmere undersøgelser, at dæksbjælkerne som holder halvdækket ligeledes ikke har det så godt, derfor skal de også skiftes, for at få skiftet de dårlige dæksbjælker må vi afmontere det ny agterruf.
Bjælkelagets tilstand skyldes senskader af det første dæk (fra 1984) hvor nådafstanden var for stor til en tæt kalfatring i kombination med at nådvinklen var utilstrækkelig. Et krydsholt over to lønningsstøtter umuliggjorde kalfatring mellem vaterbord og skandæk - en yderligere forværring.
Gennem billeddokumentation har vi kunne fastlægge monteringsmetoden af agterruffet, med 5" Stikbjælker monteret direkte på rufkarmen som originalt, denne metode vil vi naturligvis genetablere og halvdækket bjælkebugt vil vi også genetablere så Skibladner II kommer tættere på sit oprindelige udseende og konstruktion fra 1897.
Det nye dæk udføres i 2" Norsk Fyr med perlestaf på undersiden og vaterbordet udføres i 2 1/2" Dansk Eg, med 1/2" perlestaf.

Som følgeopgave af halvdæksrenoveringen skal motorhalvruffet også renoveres. Her er planen at renovere kraveller, luger og mastekrave på motorruf. 8" Dæksbjælke ved halvdæk, 5" karmbjælke halvdæk med udsmykning på forkant som originalt.
Motorhalvruffets karme nuværende fastmontering til halvdækskarmen er konstrueret forkert så tæt kalfatring er umulig hvorfor træet i rufkarm, halvdækskarm og halvdæksbjælke er angrebet vi har i flere omgange søgt at stoppe angrebet med Boacol, men uden held. Derfor må vi inkludere halvruffet i denne renovering.

2018 - De første penge...

I 2018 kommer der svar fra de fonde der er søgt, nogen har givet afslag og andre har valgt at støtte os.

Skibsbevaringsfonden har givet 200.000,00 kr.
A.P. Møllers Fond har givet 100.000,00 kr.

Så vi har december 2018 i alt 300.000,00 kr. til projektet som er budget sat til i alt 368.140,00 kr.

Vi har derfor udsendt flere ansøgninger... som vi venter svar på.

2019 - Marts - Træ indkøbt og lagt til tørrer

I marts måned er det første træ blevet købt ind, så det kan blive lagt til at tørrer...

Chris(Bådebyggeren) skriver:

Fyrtræ ligger på loftet så det er absolut tørt til i kommer. Egetræet er hentet i Nordjylland for det var det tørreste jeg kunne finde. Der mangler en 5” mere og en 8” til hoved bjælke der er reserveret så de skal bare hentes😅. Jeg har holdt møde med Svend Brieske smeden der skal lave skalkejern til ruffet, så det bliver håndsmedet.