Skibs ordbogen
A
Afdrift: Er vindens påvirkning af et skibs styrede kurs. Vinklen mellem den styrede kurs og den sejlede kurs kaldes afdrift.
Anker: Kroglignende metalgenstand der griber fast i havbunden, og derved forhindrer skibet i at flytte sig
Aptering: fast indretning på skibet, oftest i forbindelse med beboelssesområderne om bord
Arbejdsvagt: Det hold som har ansvar for madlavning, opvask, rengøring og lave kaffe og te.
B
Bagbord: Venstre side når man kigger frem mod forstavnen
Bagstag: To tove der tøjrer stormasten til hver sin side af skibets agterdæk. Hjælper med at holde riggen og masten stabil.
Bakstørn: Ryde af efter et måltid, herunder vaske op også kaldet arbejdsvagt.
Ballast: Tungt materiale, der anbringes dybt i båden for at forhindre krængning
Banjen: Opholds- og soverum for mandskabet
Beskøjter: Tørrede brødstykker af hvede, der ikke mugner
Bestik: Regnskab over kurser, distancer og position
Bestiklukaf eller bestikket: Det rum i et skib hvor søkortskortarbejde, positionsberegninger og andre navigationsmæssige opgaver foregår
Bidevind: Sejlskibe der sejler op imod vinden, men stadig får fremdrift.
Bjærge: Redde et skib eller en person, et anker, en bøje sikkert i havn; når et skib klarer søen trods bølger og vind.
Bom: Den rundholt hvorpå undersiden af et sejl er fastgjort på en gaffel
Bomme eller bomning: Vende med vinden agten fra
Bomudhal: Et reb der fastholder sejlet til den yderste del af bommen
Bov: Skibets sider i forstavnen
Bovspryd: Et spyd der sidder i forenden af skibet som gør skibet “længere” og muliggør et større sejlareal.
Bunker: Brændstofbeholdning på et skib.
Bøje: Flydende afmærkning fastgjort til havbunden. Virker som havets ’skilte’
Bådshage: Et langt skaft, med en krog fastgjort i enden
D
Deviation: De magnetiske påvirkninger et skib påvirker et magnetkompas med.
Drivanker: Nødanker til at stabilisere et fartøj i vanskeligt vejr
Drægtighed: Skibets bæreevne (lasteevne)
Dybgang: Afstand fra et skibs vandlinje til underkanten af kølen
Dæk: Dækket er skibets vandrette inddeling
Dødsejler: Et dårligt sejlende skib; en overtro om overnaturlige natlige sejlere, der varsler storm og ulykke
Dødvande: Hvirvlerne, som dannes i skibets kølvand – i en fjord nær land, hvor strømmen helt ophører
Dønning: Havets bølgebevægelse skabt af vind eller større skibe langt borte
Dørken eller dørk: Gulvet om læ (dvs. under dæk)
E
Ebbe: Lavvande
F
Fald: Det tov man bruger til at sætte et sejl med, der findes oftest flere fald på hvert sejl
Fender eller jordbær: Minder om en ballon der anvendes til at beskytte skibet ved havnemanøvre
Flod: Højvande
Fok: Trejde forsejl på skibladner.
For: Er den forreste del af et skib/ fartøj
Forhale: Flytte båden fra et sted i havnen til et andet
Forlis: Når et skib kæntrer eller synker
Forrum: Det soverum som længest fremme i skibet
Fortøjning: Når skibet gøres fast ved kajen eller ved en bøje
Fribord: Mål fra vandlinje til fribordsdæk
Frivagt: Det hold ombord som ikke har nogen opgaver og kan slappe af eller sove
G
Gast: Matros/besætningsmedlem
Gråtvand: Vand fra køkkenvask og toiletvask, opbevares evt. i gråtvandstanken
H
Holdleder: De personer som referer til skipper, styre sit holds arbejdsopgaver og instruere i hvordan skibet sejles.
Hundevagt: Sejlvagten fra kl. 0:00-4:00
Hæk eller hækken: Bagenden af et skib
Havgal: Søsyg
Hovmester: Person der fører opsyn og regnskab med bl.a. madlavning og rengøring på et skib
J
Jager sejl: Forreste sejl på Skibladner
K
Kabys: Køkken
Klabautermand: Ifølge overtroen en ’skibsnisse’, der varsler forlis
Kloen eller gaflen: er den del af en gaffelrig der går ind og former en slags gaffel omkring masten, der giver sejlet mulighed for at dreje, i forhold til vinde
Klys eller klyds: Beslag af form som en kæbe med 2 flanger, hvori fortøjningen lægges
Klyver: Næst forreste sejl på skibladner
Knob: Antal sømil/time, fartangivelse/ sejlhastighed, knude
Kofilnagle: En drejet træpind, som bliver brugt til fastgørelse af tovværk
Kompas: Instrument til at navigere og styre kursen efter
Kompasafmærkning: Sømærke som enten er nord, syd, øst eller vest
Kurs: Sejlretning
Kvejle: At ordne torvværk, så de ligger pænt i ringe/spiraler på dækket, skal kvejles op med uret rundt.
Køl: Det nederste stykke tømmer, hvorpå spanterne rejses
Kølsvin: Den nederste synlige planke der løber fra for til agter
L
Landmærke: Pejlemærke på land
Lanterne: Lampe, hvori skibets skibslys føres i henhold til Søvejsreglerne
Lejder: stige eller trappe på skib
Lodde: Finde vanddybden under skibet
Lods: Lokalkendt (vand)vejviser, som kommer ombord på større skibe
Log eller loggen: Instrument til måling af vindens fart gennem vandet
Logbog: Skibets ”dagbog” fortæller hvor skibet har været, om hændelser og vejr
Luv: Vindsiden – Den side af skibet hvor vinden kommer ind på skibet
Læ: Læsiden – Den side af skibet hvor vinden forlader skibet
Lænse: At tømme skib for vand eller gråvandstank. Foregår ved at starte lænsepumpe eller manuel pumpe
Løjgang: En tværskibs skinne, tov eller anden anordning på et sejlskib hvorpå et sejls skøde er fastgjort så skødepunktet let kan flyttes
Lønning: Rækværk på siden af skibet
Låring: Skibets sider i bagenden af skibet
M
Maskinmester: Besætningsmedlem der vedligeholder og sikre at motoren
Mast: Oprejst rundholt der holder sejlene
Mesanmast: agterste mast på et gaffelrigget skib
Mesantopsejl: Topsejl placeret over masansejlet
Mini-bagstag: Bagstag der sidder på masanmasten og forbinder masanmasten med skibets fordæg. Hjælper med at holde riggen og masanmasten stabil.
Navigation: Bestemmeskibets position, rute, retning, vha. søkort, kompas, gps og andre instrumenter
P
Pullert: Tyk pæl til at fastgøre trosser op i forbindelse med havnemanøvre
Pøs: Spand
Racer-bagstag: Ekstra bagstag som forbinder stormastens top med skibets agterdæk. Hjælper med at holde riggen og masten stabil.
Rigning eller riggen: hele det system af tov, blokke og rundholter der holder sejlene
Rorgænger: Den der betjener styret / roret på skibet.
Rundholt: Et aflangt stykke træ, som er tilvirket så det er rundt i hele sin længde. Master, bomme og ræer er eksempler på rundholter
S
Salon: Rum om læ hvor man spiser og samles
Sejlvagt: Det hold som har ansvar for at styre skibet, holde udkig, navigere, trimme sejl mm.
Sekstant: Instrument til at navigere efter horisonten og stjerner
Skipper: Den person, der har ansvaret for et fartøjet og sejlturen
Skot: Rumadskillelse
Skrog: Yderste del af skibets konstruktion
Skøde: Et tov eller talje, som er fastgjort i et sejl, for at kunne trimme sejlet i forhold til vinden og dermed opnå fremdrift
Sortskaffe: At tage mad i kabys uden at have fået lov af hovmester, hvilket er forbudt
Sortvand: Vand fra toilettet, opbevares evt. i sortvandstanken
Spanter: Skibets ribben der danner skibets form
Stag: En wire eller tov, der støtter en mast i langskibs retning
Styrbord: Højre side på skibet når man kigger fremad i sejlretningen
Styrmand (bedstemand): Den mest kvalificerede blandt besætningen (næst efter skipperen)
Stævn: Forenden på et skib
Søkort: Kort over havene med dybder, fyr, rev mm.
Sømil: Længdeenhed = 1852 meter
Sømærke: Afmærkning til orientering for skibe
T
Talje: Hejsegrej med hjul, hvor tovværket løber igennem.
Topsejl: Topsejl placeret over storsejlet
U
Underdørken: loftet (undersiden af dørken)
V
Vant eller vanter: En wire eller tov, der støtter en mast i tværskibs retning
Vende: At vende skibet med vinden forfra
Vige: Ændre kurs med vinden for at undgå kollision med f.eks et andet skib