Sådan hænger det sammen i FDF

Når man til daglig går til FDF og laver en masse sjove ting, tænker man måske ikke over at FDF i Skovlunde er en forening med kredsledere og bestyrelse.

Lederne

FDF Skovlunde er til daglig styret af en flok dygtige ledere, der i fællesskab beslutter sæsonplanen, planlægger arrangementer osv., og som hver uge er børneledere på de forskellige hold.

Kredsledelsen

Det er kredsledelsen der tager sig af den daglige drift af kredsen, og har ansvaret for at alt fungerer som det skal. Kredsledelsen tager sig også af kontakten til landsforbundet og er ansvarlige for den interne lederuddannelse samt for afholdelse af ledermøder.

Bestyrelsen

Bag alle lederne er en kredsbestyrelse, som holder 4-5 møder årligt. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for bl.a. kredsens økonomi og de mere principielle beslutninger. Der normalt 8 medlemmer af bestyrelsen i FDF Skovlunde. Det er

  • Kredslederen eller et medlem af kredsledelsen
  • En repræsentant for Skovlunde sogn
  • Seks medlemmer valgt på årsmødet

På årsmødet har alle kredsens medlemmer stemmeret, og alle kan opstille til kredsbestyrelsen – dog således at medlemmer under 15 år skal lade sig repræsentere af en af deres forældre, og at medlemmer fyldt 15 år, men endnu ikke 18 år kan lade sig repræsentere af en af deres forældre.

FDF Skovlunde følger Standardvedtægt for FDFs kredse, som er en del af FDFs vedtægter. De kan ses på FDFs hjemmeside

Hvis du har spørgsmål til bestyrelsen er du meget velkomne til at tage fat i os. Du kan ringe eller skrive, men vi er også ofte til at træffe i Tværfløjen i forbindelse med mødeaftner eller andre arrangementer.