Pilt-Væbner
Går dit barn i 3. til 6. klasse, bliver de Pilt-Væbner i FDF. Pilte-Væbnerne holder møde hver tirsdag 17.30-19.00.
Pilte og væbnere er iderige, nysgerrige og opdagelystne. Disse evner bruger vi til, at de lærer mere om sig selv og hinanden. Deres mod bliver udfordret og de opdager, at de kan klare meget mere end de selv tror, endda også mere end deres forældre nogle gange tror. Derudover går pilte på opdagelse i verden omkring os, både fysisk men også gennem samtale og leg.
Vi skal opleve hvordan aktiviteter, leg, samtale og tro giver et solidt ståsted at møde verden fra. Via dette ståsted bliver en barnet udfordret både fysisk om mentalt. Derigennem bliver fællesskabet stærkere og venskaber for livet knyttes.
Det kan være at man opleve at sejle i kano, klatre i træer og bygge sæbekassebiler. Vi bygger forhindringsbaner, tager på overlevelsesture og går på opdagelse i naturen. Sendt på spionløb, være med til at bryde koder og opklare mysterier. Vi bygger vores egne sæbekassebiler, drager på eventyr og sover under åben himmel på lejre.
Pilteledere
Ledere med noget på hjerte
I FDF står frivillige ledere klar til at byde dit barn velkommen til sjove og fantasifulde aktiviteter hver uge. Alle ledere i FDF er over 18 år, de tager ansvar til de ugentlige møder og har blik for det enkelte barns trivsel i fællesskabet.