Kredsmøder efterår 2024.

18. august 2024

Hos FDF Stoholm laver vi en masse sjove ting,

Her kan du læse om kommende kredsmøder, vi er sikre på at det ikke bliver kedeligt.

Det er mandag kl. 16.30 – 18, vi glæder os til se dig.

Vi tager selvfølgelig forbehold for, at der kan ske ting, så vi er nød til at ændre i programmet.

Vi anbefaler at børnene har tøj på, der kan tåle at blive beskidt, da vi sjældent sidder stille ret lang tid af gangen.

Har du spørgsmål til programmet eller andet omkring FDF Stoholm, er du velkommen til at kontakte vores kredsleder Jette Boe

Kredsmøder indtil jul

Herunder ses de forskellige måneders temaer i stikords form, klik på hver enkelt måned og du vil kunne læse mere, vi har planlagt nogle rigtig fede kredsmøder. Oplevelser du bare ikke vil gå glip af


Mandag d. 2. Farlige klapperslanger

I dag har mange børn et kæledyr, det er tit hunde eller katte, da Bente var på jeres alder havde hun klapperslanger, hun var faktisk lidt af en slangetæmmer, til dette kredsmøde vil hun vise jer, hvordan I kan få jeres egen klapperslange og lære den forskellige tricks.

PS. Vi bruger ikke levende dyr, kun noget der ligner.

Mandag d. 9. Optagelsesprøve til Sille og Sigurd Klubben del 1

Som den eneste kreds i Danmark, har FDF Stoholm en Sille og Sigurd Klub, vi holder hvert år en optagelsesprøve, som kun vores børn kan bestå, da der ikke findes nogen børn der er sejere end vores.

Prøverne er lavet med inspiration fra jægerkorpset.

Mandag d. 16. Velkommen i det kreative værksted

Denne aften skal vi være rigtig kreative

Mandag d. 23. Optagelsesprøve til Sille og Sigurd Klubben del 2

Så er det ved at være alvor, vi skal have lavet de sidst og sværeste prøver, der bliver ikke lagt fingre imellem, når vi blandt andet skal flyve med en F16 jetjager og hoppe fra en helikopter, lykkes det at bestå alle prøver, bliver man medlem af klubben og får et bevis på at man er blevet optaget.

Bonus info: Børnene kommer hvert år op til en ny Sille og Sigurd prøve, vi kalder dem for 1, 2 og 3, de skal tages i numerisk rækkefølge, prøverne er forbeholdt puslingerne og tumlingerne. I 2023 var vi heldige at alle børn bestod.

Mandag d. 30. Den første heldige kartoffel

I Danmark elsker vi kartofler, faktisk så meget, at hver dansker spiser 40 kg. om året, men kan man ikke bruge kartoflerne til andet end at spise? Dette vil vi se nærmere på, for selvfølgelig kan man det, vi har forberedt nogle underholdende aktiviteter, for hvem siger at kartofler er kedelige, vores kan blandt andet lave strøm og få en lys ide.

Mandag d. 7. Den anden heldige kartoffel

Til sidste kredsmøde mødte vi den 1. heldige kartoffel, denne gang skal vi møde den 2. heldige kartoffel, en kartoffel der en mindst lige så spændende som den første.

Bonus info: I gamle dage kaldte man efterårsferien for kartoffelferie, her hjalp børnene med at samle kartofler op, så i næste uge holder vi fri, så I kan hjælpe jeres forældre med kartoflerne.

Mandag d. 14. Kartoffelferie – Efterårsferie – Ingen kredsmøde

Vi ønsker jer alle en rigtig god ferie, vi ses igen i næste uge.

Mandag d. 21. og d. 28. Ridderne indtager kredshuset

Nu skal vi tilbage i tiden, hvor der fandtes ridder, ridderdyster og hvor man aflagde sit ridderløfte. Vi skal opleve en masse spændende, blandt andet bygge vores egen uindtagelige ridderborg, vi skal slås så blodet springer, men vigtigst af alt, vi skal lære at overholde ridderløftet, en for alle og alle for en.

Mandag d. 4. og d. 11. Ridderne af det runde bord

Vi skal endnu engang tilbage i riddertiden, hvor der skete en masse spændende, vi glæder os til at mærke det historiske vingesus og lade fantasien få frit løb. Hvorfor er riddernes bord rundt og ikke firkantet? Mon ikke vi også får svar på det spørgsmål.

Mandag d. 18. Alt mellem himmel og jord

Hos FDF sker der alt mellem himmel og jord, vi skaber plads til at man kan bruge sin fantasi og udfordre sig selv, dette kredsmøde er ingen undtagelse, men indtil videre, vil vi lade dagens tema være en hemmelighed.

Mandag d. 25. Forhjul – Stjerner og hjerter

Sidste møde før vi går ind i julemåneden, men selvfølgelig tager vi forskud på glæderne, vi skal jo have kredshuset julepyntet inden vi går på juleferie ellers bliver det ikke rigtig jul.


Mandag d. 2. Det er sørme, det er sandt december

Den er god nok, nedtællingen til jul er i gang, vi giver den max gas på juletingene, vi skal rigtig julehygge os på FDF maner. Vi har en masse planer, men ikke flere end hvis der falder sne, skal vi selvfølgelig have bygget en snemand.

Sidste kredsmøde i år, men traditionen tro, holder vi juleweekend inden vi går på juleferie, så sæt allerede nu kryds i kalenderen, lørdag d. 7. og søndag d. 8. december, mere info senere.