Ledere med noget på hjertet

I FDF Strandby står frivillige ledere klar til at byde dit barn velkommen til sjove og fantasifulde aktiviteter hver uge. Alle ledere i FDF er over 18 år, de tager ansvar til de ugentlige møder og har blik for det enkelte barns trivsel i fællesskabet.

Nogle af patruljerne har glæde af, at have nogle af de ældste FDF’er som hjælpeledere. I FDF er det vigtigt for os, at holde fast i vores unge mennesker, og give dem den bedst mulige start på leder-livet. De følger derfor med nogle mere erfarne ledere, indtil de er klar til at stå på egne ben.