Velkommen til
FDF Sunds
FDF er en fritidsaktivitet for børn og unge med leg, fællesskab og sjove oplevelser. Vi bygger huler og forhindringsbaner, løser gåder og mysterier, går på opdagelse i naturen, rister skumfiduser over bål, tager på ture og lejre, klæder os ud, lytter til historier og dyster mod og med hinanden i fantasifulde discipliner.
I FDF tror vi på, at hvert enkelt menneske er skabt med værdi i sig selv, men først i mødet med andre bliver vi hele mennesker. Gode relationer giver modstandskraft og lærer børn og unge at tage ansvar for andre og værdsætte det forpligtende fællesskab.
Her bor FDF Sunds
Spunk
Kjærgårdsvej 45
7451 Sunds
Hytteskoven
Krusbjergvej 12
7451 Sunds
Kanohuset
Skivevej 4
7451 Sunds
Lamprenen
Havnen
7600 Struer
Køb din nye FDF hæklede bøllehat nu!
Flødebolle Dorte og hendes seje team, er i fuld gang med at hækle seje bøllehatte i FDF blå, til den dejlige pris af 75 kroner.
Vil du også eje sådan en sej bøllehat, så skriv en SMS til Dorte på
28 99 91 94, og overfør hende 75 kroner. Så kan du også blive den heldige ejer af en mega sej FDF bøllehat.