Onsdag. Puslingelederne havde planlagt en markedsdag på lejrens første rigtige sommerdag med mange forskellige aktiviteter, som både børn og ledere gik op i med plads til både hygge, snak og kreativitet i flere afskygninger. Dagen startede som vanlig med morgengymnastik og flaghejsning. Tante-onkelholdet havde gjort noget særligt ud af morgenforplejningen. Fordi et lederpar havde bryllupsdag i går, så var der både musik og specielt pyntet bord for 2 til parret. Fantastisk overskud og flot, at køkkenet flere gange på lejren er kommet med uventede og skønne overraskelser til stor glæde for alle lejrdeltagerne. Redaktionen slutter her efter badning, men aktiviteterne fortsætter, og kredsens fotograf og webmaster følger ihærdigt med. Næste nyhedsbrev og fotoserie følger efter sommerlejrens afslutning.
