Samværsregler

HER ER KREDSENS SAMVÆRSREGLER

Samværsreglerne revideres mindst en gang årligt:

Retningslinier for samvær med børn og unge i FDF Thisted 1.

1. Som FDF-leder er man et forbillede for børnene, både i og udenfor FDF. Derfor skal man altid kunne stå inde for sine handlinger.

2. Børn under 18 år må ikke overnatte hjemme hos ledere privat. Det er dog tilladt, hvis barnet og lederen kender hinanden privat. Det kan f.eks. være lederens egne børns kammerater.

3. Så vidt det er muligt, skal alle klasser besættes med ledere af begge køn.

4. Der skal ALTID være mindst to ledere med på ture og på weekender, hvor der er børn under 18 år til stede. Det tilstræbes, at der er ledere af begge køn.

5. Børn og ledere sover hver for sig på ture. Der kan afviges fra reglen f.eks. ved overnatning i bivuak eller shelter.

6. Man drikker ikke med børn og unge under 18 år i FDF-regi. Se kredsens alkoholpolitik for uddybning. (Findes på denne side lige lige under disse retningslinjer)

7. Lederrådet er ansvarlig for, at reglerne bliver overholdt. Hvis en leder overtræder reglerne, er det kredsledernes opgave at tage en snak med vedkommende.

8. Lederne har pligt til at informere kredslederne, hvis der foregår noget imellem børn, børn og ledere, som kredsen ikke kan stå inde for.

9. Kredslederne har pligt til at reagere på rygter og henvendelser fra sine ledere om brud på samværsreglerne.

10. Som udgangspunkt ”ansætter” vi kun ledere, som vi selv har headhuntet. Ved ansættelse af nye ledere, som selv har henvendt sig, er det ok at indhente oplysninger på den pågældende internt i FDF.

11. I FDF bruger vi et ordentlig og respektfuld sprogbrug.

Politik omkring alkohol, rusmidler og rygning

Indtagelse af rusmidler som øl, vin og spiritus og euforiserende stoffer
Ingen voksne eller deltagere må medbringe eller indtage øl, vin, spiritus samt euforiserende stoffer ved kredsens arrangementer. Dette gælder også ved ankomst/afrejse.

Der kan være andre regler i forbindelse med Landsforbundets arrangementer for personer over 18 år. Se FDF’s hjemmeside.

Brug af tobak/andre nikotinprodukter
Det er kun tilladt for voksne at anvende tobaksprodukter. Dette må kun foregå udendørs og skal foregå på en sådan måde, at det ikke er synligt for deltagerne. Ingen former for tobaksanvendelse i samvær med børn og unge er acceptabelt.