Deltagerbrev og information

En stor del af kurset vil du være sammen med det rige, du har tilmeldt dig. Her vil du få undervisning på dit instrument, spille i ensemble og stort orkester. Det er også i riget, vi hygger, når der ikke er fællesprogram. Dine instruktører vil sørge for, at du får det helt specielt godt i netop dit rige!

Efterårskurset er også fællesoplevelser sammen med resten af kurset. Vi spiser sammen og har fælles velkomstaften, Massed Band (alle deltagere spiller samtidigt), gudstjeneste, festaften og selvfølgelig den store afslutningskoncert. Derudover mødes vi hver dag efter aftensmaden til fælles aftenandagt. Morgensang foregår i rigerne. Årets tema er ”Star Wars”, og vi vil gerne, at alle klæder sig ud til festaftenen torsdag. Der vil stå meget mere om dette i dit deltagerbrev, som kan ses her på hjemmesiden ca. 10 dage før, kurset starter.

Instrumenterne ligger stille tirsdag eftermiddag, hvor du vil få tilbudt forskellige valgmuligheder som fx: bytur, biograftur, hygge på skolen og lign. Program kan ses på www.fdf.dk/efteraarskursus cirka 10 dage før kursusstart.

AFSLUTNINGSKONCERTEN
Kursets finale bliver den store afslutningskoncert. Her er din familie, FDFere og alle andre interesserede velkomne til at se og høre, hvad vi har arbejdet med i løbet af kurset. Afslutningskoncerten er gratis og bliver afholdt: Fredag den 19. oktober kl. 18.30 – 21.30 på Rosborg Gymnasium.
OVERNATNING På skolen i klasselokaler – der er dog mulighed for overnatning på hotel/vandrehjem for deltagere over 18 år (man har selv ansvar for bestilling, og betaling er for egen regning).

RYGNING
Rygning er ikke tilladt på skolens område.

TRANSPORT
Der er ingen fællestransport hverken til eller fra kurset. Der tilbydes tilskud til transport fordelt på de otte landsdele i FDF. Prisen beregnes ud fra landsdelens gennemsnitlige afstand til Vejle. Rejsegodtgø- relse opgøres ved tilmelding og krediteres ved betaling. Rejseordningen gælder for medlemmer af FDF. Har du spørgsmål om rejsegodtgørelse så kontakt FDFs forbundskontor: fdf@fdf.dk eller tlf. 33 13 68 88

DELTAGERBREV
Cirka 10 dage før kursets start kan du på www.fdf.dk/efteraarskursus hente deltagerbrev, uge-program, dit eget delkursusbrev og alle andre praktiske oplysninger.

DELTAGERBEVIS
Kurset er integreret del af FDFs lederuddannelse, og du får et kursusbevis for din deltagelse.

Når vi er klar med deltagerbrevet finder du alle de informationer, du skal bruge for at blive klar til kursus. Du kan allerede nu melde dig ind i vores facebookgruppe: FDF Efterårskursus.

I deltagerbrevet kan du blandt andet se, hvad du skal huske at pakke, hvad du kan lave på frieftermiddagen og hvad dit rige skal være klædt ud som på den store festaften. Ud over at tjekke deltagerbrevet, skal du også tjekke siden for dit rige - de skriver nemlig til dig der.

Husk at læse beskrivelserne af rigerne godt. Du får det bedste kursus, hvis du er i det rige der passer til netop dit niveau.