FDF Lederkursus

Glæd dig til FDF Lederkursus den 21.-23. april på Friluftscenter Sletten!

Foto: Thomas H. Nielsen
Der er åbent for eftertilmelding på udvalgte moduler!

Fang en af de sidste pladser
 inden 4. april. 

         OBS. moduler er opdateret per 27. marts 2023.

Kursets formål er at inspirere til udfoldelse af FDF ambition og udviklingsmål, i det daglige arbejde i kredsen, udvalg, netværk, på kurser og andre FDF sammenhænge.

Gennem fokus på leg, tro, samfundsengagement og relationer, får du mulighed for at få nye indspark til, at give børn og unge et ståsted at møde verden fra.  

Kursets ønsker:

  • At tilbyde grupper og moduler i høj kvalitet, som samlet set favner alle frivillige voksne i FDF, og som kan give inspiration og udfordringer til både erfarne og nye ledere.
  • At der er fagligt kompetente instruktører med noget på hjertet, som både kan inspirere til aktiviteter der direkte kan overføres til kredsarbejdet og samtidig sætte det i relation til FDFs ambition.
  • At give et nyt indspark til det daglige FDF arbejde, ved at kigge ud ad og inddrage samfundet omkring FDF.
  • At give deltagerne en oplevelse både i det nære kredsfællesskab og i det store fællesskab på tværs af kreds, netværk og landsdel.

Lederkurset er opdelt i to blokke, som tilsammen strækker sig over hele weekenden.

Hver blok indeholder modul om dagen, og fællesprogram om aftenen. De forskellige moduler kan ses herunder.

Udover lederkursets moduler er der mulighed for at deltage i et væld af oplevelser lige fra at komme i kompetencekarrusellen, hvor man kan opleve meget af det FDF kan. Udviklingshjulet, hvor vi skal i fællesskab arbejder videre med udviklingsmålene, som vi sammen besluttede på landsmødet. 

Gudstjenesten, hvor vi sammen kan udforske troen i Slettens skønne omgivelser, og selvfølgelig i det fællesskab der naturligt opstår, når så mange dygtige FDFere samles på Sletten. Se hvornår de ligger, i programmet.

Kontakt

Forbundssekretær Ditte Hartnack på dh@fdf.dk eller 41 73 11 81