Godt at vide om FDF Lederkursus '18

Find svar på alle de spørgsmål, du ikke vidste du havde

Hvordan fungerer overnatningen? Skal jeg have mine vandrestøvler med? Hvad skal mine børn lave? Alt det og meget mere kan du finde svar på her.

Børn: Der er dygtige børnepassere på kurset, der laver sjove aktiviteter for dine børn mens du deltager på kursusmodulerne. Du har selv ansvaret for dine børn under spisning og fællesprogram.

Forplejning: Et dygtigt køkkenteam sørger for at der er god mad til dig hele weekenden. Der tages hensyn til allergier.

Opbygning af kurset: Kurset består af 3 modulperioder, hvor du selv vælger hvad du vil deltage på. Du kan deltage i op til 3 forskellige ting. Derudover er der en masse fællesprogram: Foredrag, andagt og gudstjenester, underholdning og meget andet.

Overnatning: Overnatningen foregår i telt eller på værelse. Værelser gives i udgangspunktet til dem, der er forhindret i at sove i telt af helbredsmæssige årsager.

Transport: Der er fællestransport til og fra Skanderborg Station, som man tilmelder sig i tilmeldingen. Derudover opfordrer vi til fælleskørsel med andre fra dit nærområde.