Nye Ledere

Når kredsen får nye ledere, der ikke er vokset op i FDF, er det vigtigt at blive klædt godt på til FDF-livet.

Forældre til kredsens børn er uundværlige for at kredsens liv kan opretholdes. Men som helt ny i FDF-verden er der en masse ting, man ikke nødvendigvis kender til. At bruge et par timer en aften sammen med en forbundssekretær med andre nye FDF'ere fra lokalområdet kan give både den nødvendige viden og selvtillid til at kaste sig meget dybere ned i kredsens arbejde.

Nye Ledere-kurset kan arrangeres ved at kontakte den lokale forbundssekretær.