Ung 1 & Ung 2

Første step i overgangen fra ung til leder i FDF er at sætte en retning og følge op på udviklingen

Som ung i FDF har du helt sikkert lyst til at lave en masse mere FDF. Bed din kredsleder om en snak ud fra Ung 1-materialet, så I sammen kan finde ud af hvad der er den bedste opgave for dig at gå igang med.

Når du har prøvet kræfter med lederlivet som assistent på et hold eller med andre opgaver i kredsen, skal du og din kredsleder følge op på hvordan det er gået. Hvad har du lært? Er det den rigtige opgave du har fået? Hvad drømmer du ellers om? Det er det, man gør i Ung 2.