FDF Utterslev

Vil du lege med?

FDF er en fritidsaktivitet for børn og unge med leg, fællesskab og sjove oplevelser. Vi bygger huler og forhindringsbaner, løser gåder og mysterier, går på opdagelse i naturen, rister skumfiduser over bål, tager på ture og lejre, klæder os ud, lytter til historier og dyster mod og med hinanden i fantasifulde discipliner.

I FDF tror vi på, at hvert enkelt menneske er skabt med værdi i sig selv, men først i mødet med andre bliver vi hele mennesker. Gode relationer giver modstandskraft og lærer børn og unge at tage ansvar for andre og værdsætte det forpligtende fællesskab.

Læs mere om FDF

Byttebørs

Køb og salg af brugt FDF-udstyr i FDF Utterslev. Se mere i gruppen på facebook

Gå til byttebørsen

Kunne du tænke dig at være med?

Tænker du på, om FDF kunne være noget for dig? Så kig forbi når den nye sæson begynder. Har du lyst til at vide mere om FDF, så kig rundt på hjemmesiden eller ring til en af kredslederne. Du finder deres oplysninger under "Kontakt"

Læs mere om FDF

FDF Starter den 17 August 2022 - Vi glæder os til at se jer

Nyhedsbrev

Find det seneste nyhedsbrev og tilmed dig maillisten, så du får det i din indbakke

Læs det her

Bestyrelsen arrangerer lederarrangement

Ved lederarrangement 22 juni for lederne blev der brygget sange om FDF.
Mel. I en kælder sort som kul....

Ved en mose kæmpe-stor
Alle onsdag aft’ner
Synger vi i fælles kor
Om lejrliv og rafter
Piltene har lavet bål
Væbnerne har set en ål
Alle mand de pjatter
Streyf er fuld af latter

Når vi er til FDF
Hygger vi os meget
Løber rundt og tager af sted
Til vi har alt leget
Vi er næsten aldrig sur
Slet ik når vi er på tur
FDF er sagen
Gerne hele dagen

Når vi er til FDF
Kan vi bare være
Lige som vi gerne vil
Selv om ting er svære
Der er ikke tid til gab
Her i vores fællesskab
Her kan alle vokse
Og tonse som en okse

FDF giver børn og unge et ståsted at møde verden fra

Vi mødes hver onsdag

Puslinge (0. kl.) 17.00 - 18.30
Tumlinge (1.-2. kl.) 17.00 - 18.30
Pilte (3.-4. kl.) 18.00 - 19.30
Væbnere (5.-6. kl.) 18.45 - 20.15
Seniorvæbnere (7.-8. kl.) 18.45 - 20.15
Fællesmøder (alle) 17:30 - 19.00