Samværsregler

HER ER KREDSENS SAMVÆRSREGLER

Samværsreglerne revideres mindst en gang årligt

Samværsregler i FDF Vejle 4
Kredsens samværsregler er vedtaget af lederne d. 7. januar 2023 og Godkendt af bestyrelsen Januar 2024.
I FDF Vejle 4 er vi opmærksomme på, hvordan vi er
sammen – både børn, unge og voksne imellem. Vi passer
på børn og unge og taler om måden, vi er sammen på.
Det gør vi for at sikre, at børn, unge og voksne hos os er
en del af et trygt miljø, hvor rammer for gode og sunde
relationer er til stede. Det trygge miljø skabes i et
lederfællesskab, hvor vi har åbenhed, samtaler og
refleksioner over, hvordan vi er bedst sammen. Derfor
taler vi en gang om året om det, som danner grundlaget
for vores kultur og samværsformer.
Som leder i FDF Vejle 4 er man et forbillede for børn og
unge
I FDF Vejle 4 er alle voksne rollemodeller for børn og
unge. Vi ved, at børn og unge ser op til lederne. Derfor
tilstræber vi en opførsel, som er forbilledlig. Dette
gælder både i hverdagen såvel som på de sociale
medier. Vi møder børn og unge i øjenhøjde og med
respekt, og vi ved, at den voksne hverken er mere eller
bedre end barnet/den unge.

Bade- og toiletforhold
Vi værner om og respekterer, ved bade- og toiletforhold,
medlemmernes blufærdighed. Vi tilstræber så vidt
muligt, at der er adskilte toiletforhold til drenge og
piger. Er dette ikke muligt grundet de fysiske lokaliteter,
finder vi løsninger, som tilgodeser alle. Ledere bader
ikke sammen med børn af det modsatte køn, ligesom
ledere kun må bade sammen med børn af samme køn,
hvis der er mere end én leder til stede og i øvrigt kun i
forbindelse med f.eks. svømmehalsbesøg eller lignende.
Særlige situationer
I særlige situationer, som kræver, at den voksne er tæt
på barnet (f.eks. fjernelse af flåter intime steder), er der
altid to voksne til stede, ligesom forældre altid
kontaktes inden. Hvis barnet ikke ønsker, der er to ledere
til stede kontaktes kredslederen, som vurderer hvad der
kan gøres, som bedst tilgodeser barnets og ledernes
behov. Hvis der er tale om alvorlige eller livstruende
situationer, handler lederen efter bedste evne i
situationen. I disse situationer skal kredslederen altid
kontaktes.

Soveforhold
I overnatningssituationer tilstræber vi, at børn og unge
indkvarteres efter biologisk køn. Kan dette ikke lade sig
gøre, sikrer lederen i samråd med kredslederen, at
overnatningen foregår under hensyntagen til alle. I
udgangspunktet sover lederne ikke sammen børnene.
Anses dette som en nødvendighed, tilstræbes det, at det
er to ledere af samme køn, som sover sammen med
børnene.

Sprog
I FDF Vejle 4 bruger vi et ordentligt og respektfuldt
sprog, når vi taler med og om hinanden. Dette gælder
både børn imellem, leder/voksen til barn/ung og leder til
leder.

Sociale medier
Kommunikation mellem FDF Vejle 4 og forældre/børn på
sociale medier foregår gennem kredsens officielle
kanaler.
Kontakt med kredsens medlemmer på de sociale medier
må kun etableres af barnet/den unge. Accepteres
kontakten af lederen, vedkender denne sig at være FDFleder også uden for FDF-aktiviteter og forventes derved
også at være en rollemodel for gode og sunde relationer
på de sociale medier.

Billeder
Vi udgiver kun billeder på vores officielle kanaler,
ligesom det fortrinsvis er situationsbilleder. Desuden
sikrer vi, at billederne er respektfulde og overholder
gældende fotoregler på fdf.dk.

Alkohol og rusmidler
Som leder i FDF Vejle 4 er man et forbillede for børn og
unge. Lederne indtager derfor ikke alkohol, i samvær
med børn og unge der ikke har en lederfunktion.
Desuden indtager børn under 15 år ikke energidrikke
eller drikker kaffe.
Andre rusmidler er aldrig tilladt.

Rygning
Rygning foregår, så det ikke det ikke er til gene for andre
og aldrig sammen med børn og unge, der ikke har en
lederfunktion.

Konflikter
Vi løser konflikter hurtigst muligt mellem de
implicerede. Kan dette ikke lade sig gøre, involverer vi
kredslederen eller kredsbestyrelsen. Ved
uoverensstemmelse mellem disse parter kan
landsforbundet kontaktes