Billedarkiv
Historisk har hjemmesiden været samlingsstedet for billeder.
Med indførsel af sociale medier, blev det muligt med en hurtigere billedformidling.
Her i arkivet findes mange “minder” fra små og store begivenheder. Af nyere begivenheder findes det meste på Facebook (i vores lukkede gruppe for medlemmer og deres familie). Vi opsamler dog periodisk også billeder herfra til billedarkivet her på siden.
God fornøjelse.
Sommerlejr 2019 - Tyvdalhøj
Fra 29. maj - 2. juni 2019 var der sommerlejr for puslinge, tumlinge & pilte. Lejren blev afholdt i hyttecenter Tyvdalhøj ved Flamsted.
Sommerlejr 2018 - Norge
FDF Vester Hassing var i uge 31 igen i Norge med vores netværk af FDF kredse.
260 FDF'ere med 47 fra Vester Hassing tog Lørdag d. 28 Juli til Seljordsvattnet tæt ved Lifjell.
Her blev lejren etableret tæt ved sø og fjeld og de mange aktiviteter kunne startes.
Kano, kajak, træ og klippe klatring, sten maling, Geo catching, Sø badning, snitning, wellness, hygge, andagt, spil, leg og lejrbål samt ikke mindst vores 2 dages fjeldtur.
En dejlig uge med rigtig mange aktiviteter men også god tid til hygge.
Sommerlejr Øksedal 2018
Sommerlejr 2018 for Puslinge, Tumlinge og Pilte
En lejr med fantastisk vejr, piltehike, natløb, snitteværksted, lejrbål, FDF-OL, og meget mere, der gør en FDF-sommerlejr til en uforglemmelig oplevelse.
Sommerlejr 2017 - Hald Sø
Hele kredsen var på sommerlejr i uge 26 ved Viborg.
Mini Saga 2017
Henover vinteren har seniorvæbnerne skulle snuse til opgaven i at lave et helt løb til andre. Den udfordring kulminerede i weekenden 11. – 12. marts, hvor 26 pilte havde takket ja til invitationen
til ’Mini Saga fortræning – kun for pilte’.
Mens seniorvæbnere var patruljeførere og stod på poster sammen med øvrige ledere, begav piltene i patruljer af 5-6 pilte ud på en rute på 10-12 km med 13 poster undervejs.
På posterne blev der klatret på klatrevæg, rejst gamle patruljetelte, lavet knob, sunget kanon, lavet tennisbold-stafet i bare tæer på en skrænt med en sæbeglat presenning, gået på minefelter, dystet i pokemons, lavet tillidsøvelser i reb-spindelvæv, førstehjælpsøvelser ved et færdselsuheld, kogt suppe og meget meget mere … Nogle af posterne var endda taget fra tidligere rigtige Saga-løb.
Alle piltene var vanvittigt seje til både posterne og opgaven i at vandre med rygsæk i mørke med kort og kompas – også selvom kulden kunne mærkes både i tæer og under adskillige lag tøj! Ikke mindst var de rigtig gode til at holde humøret højt, og støtte sine kammerater, når ømme ben, kulden og mørket pressede sig på. De sidste pilte kom godt i mål ved 01.00 tiden, hvorefter en god nattesøvn i hallen på Dronninglund efterskole var hjerteligt tiltrængt.
Søndag morgen var der præmieoverrækkelse af diplomer og den flotte vandrepokal, hvorpå vindernes navne nu er skrevet. Den kan ses i Kredshuset !!
Vi (seniorvæbnerne) håber, at piltene havde en god oplevelse. Måske har nogle af de kommende væbnere mod på rigtigt Saga til efteråret 2017?
Sagaløb 2016
Lørdag d. 1 oktober deltog FDF Vester Hassing endnu engang i det årlige mega hårde SAGA natteløb.
Vi deltog med 7 patruljer med i alt 34 deltagere ligeligt fordelt på væbnere, Senior væbnere og Seniorer.
Patruljerne troppede kl 15.30 op på Svenstrup station hvor det obligatoriske grej og årets foropgave blev udleveret.
Refleksveste, refleksbånd, trangia, førstehjælp pose, kompas, lommebog med morsekoder osv. blev pakket sammen med årets foropgave: en transportabel ``blide`` (en slags katapult) som skulle bruges på en af aftenens poste.
Alle 36 hold med 180 deltagene FDF'ere havde også deres ledere med som hver især stod for en post som alle skulle igennem. Vester Hassing satsede igen med en avanceret post bemandet med 8 ledere.
Hen på aften kom regnen og gennem natten blev de 25 km noget hårdt for en del deltagere, som løbende meldte pass og blev kørt til skolen i Svenstrup.
Kl 8 søndag morgen blev adgangen til de sidste poster lukket og alle skulle afslutte og gå mod skolen.... Mange nåede ikke de sidste poster, men bare det at gennemføre er en flot bedrift....
FDF Vester Hassing klarede sig igen flot, med en 2. plads for bedste postmandsskab, en 2. plads for de yngste væbnere, en 3. plads for de bedste væbnere og så løb vi med 3. og 1. pladsen for senior gruppen!! Vester Hassing er klar igen i 2017!
Jens Krogh 2016
Seniorvæbnerne har på deres tirsdagmødeaften 20.09.16 været på besøg hos FDF Søkredsen i Aalborg. Vi havde aftalt, at kunne komme med på en aftensejlads fra den gamle skudehavn med deres træskib Jens Krogh.
På turen havde vi selskab af skipperen Thomas, samt 4 meget flinke unge fdf’ere, som svarede på tusinde nysgerrige spørgsmål og fortalte om hvordan det er, at være en del af Søkredsen. Turen gik vestpå i Limfjorden, og vi fik selv lov til at sætte sejlene og tage dem ned, styre skibet ved roret, og kravle ned i skipperens ’fornemme’ kabys. Seniorvæbnerne skiftes til at sidde på bovspyddet med fødderne dinglende over vandet. Det var en smuk og spændende aften, med det bedste sensommervejr man kunne ønske sig.
Aktivlejr 2016
Fredag den 9 September til søndag den 11. september 2016 var der igen Aktivlejr for hele FDF landsdel 1 - i år som noget nyt i Øksedallejren ved Nibe.
Landslejr 2016
Dagbog og billeder fra Landslejren
Væbnere på Voer Å
25 væbnere og 6 ledere fordelt på 2 hold var i weekenden 11-12/6-2016 på kanotur på Voer Å. Starten gik fra Spændet Bro mod Tveden, hvor alle overnattede i selvbyggede kanobivuakker.
Dagen efter gik turen mod Voerså – gennem den smukke natur og Danmarks svar på Regnskoven. Turen sluttede efter ialt ca. 17 km sejlads ved Voerså havn.
Pilteklatretur 2016
Den 1. juni besøgte piltene Ulsted Klatreklub
Sommerlejr 2016 Puslinge-Tumlinge - Dokkedal
Se dagbog og billeder fra lejren her.
Landslejr 2016 Fortræningsweekend - Thorup Hede
Der blev afholdt fortræningsweekend til landslejren hele 4 forskellige steder i Landsdel 1 i weekenden, hvor 4 landsbyer og omkring 1000 FDF´ere mødtes på tværs for at gøre sig klar til landslejren til sommer. De 4 steder var på Møllegården i Voerså, på Markedspladsen i Hjallerup, På Rondrupvej i Klarup og på Thorup Hede Spejdercenter.
Alle 4 steder fik i weekenden besøg af vores forbundssekretær og en repræsentant fra Landslejrudvalget.
I landsbyen Morskaben, som FDF Vester Hassing er en del af med 72 deltagere, var vi samlet i alt 180 FDF´ere fra Hjørring, Elling, Frederikshavn 2, Sæby, Agersted, Pandrup, Ålbæk, Hals og Vester Hassing.
Der blev etableret lejr- og teltpladser og bygget med rafter, lavet mad på bål og vasket op i baljer, knyttet nye venskaber i de forskellige workshops og leget på tværs af kredsene, så vi kender hinanden rigtigt godt til Landslejren.
Vejret var ikke helt med os, så nu glæder vi os bare til en forhåbentlig ”varm” landslejr til sommer.
Kredsweekend 2016
Den årlige kredsweekend fra 1. - 3. april 2016 bød på besøg i 4 lande. Det vilde vesten, Romerriget, Kina og Egypten.
I hvert land var der flere forskellige aktiviteter som børnene deltog i. Blandt andet lavede de snobrød, indianersmykker, skydekonkurrencer, tovtrækning, stridsvognskørsel, stå på planken, laver drager, tegne mønstre i sand, lave vandbane i sandet OSV OSV.
Vejret var godt og der var meget aktivitet i løbet af hele dagen, Aftensmad var ristaffel hvor vi alle spiste med pinde, hvilket forløb rigtigt godt og alle blev mætte.
Efter aftensmaden lørdag havde vi lejrbål med efterfølgende diskotek og natløb.
Vi har alle, ledere som børn haft en rigtig god weekend, med masser af aktivitet og gode timer sammen som kreds, hvilket er formålet med kredsweekenden.
Saga Fortræning 2016
9 af de sejeste Pilte var lørdag d. 12 Marts på SAGA fortræning i Dronninglund og omegn.
Der blev travet godt 17 km og gennemført op til 15 post opgaver før Piltene var i mål ca 20:30 i kredshuset Dronninglund.
9 Seniorvæbnere, et par seniorer og ledere stod post og alle havde en hyggelig dag, selvom der ikke var megen varme.
Tumlingeweekend oktober 2015
Fredag D. 23. oktober tog 42 spændte Tumlinge på weekendtur til Flamsted centeret ved Ellidshøj.
Hytten ligger langt inde i en skov i et meget stort naturområde og det eneste man hører der er sig selv og ens venner.
Vi lavede en masser spændende aktiviteter, hvor der var plads til alle og hvor alle fik lov til at udfolde deres kreative evner.
Blandt aktiviteterne var der bue og pil, græskar hoveder, træning i sang og vitser, skumrings løb, binding af buketter, samt bålhygge med snobrød.
Vi havde 2 overnatninger og tog bussen hjem til Vester Hassing, hvor vi afsluttede turen i Vester Hassing kirke med BUSK.
Sagaløb 2015
I weekenden 26-27 september var der igen det årlige SAGA natløb i Nordjylland.
FDF Vester Hassing stillede igen talrigt op med 25 Væbnere/seniorvæbnere og 4 ledere.
Løbet startede i Dronninglund med 104 deltagere fordelt på 23 patruljer fra hele landsdelen og en god flok ledere som postmandskab.
Efter modtagelsen på rutebilstationen gik det mod start posten i parken ved slottet.
Derefter gik det fra post til post udover talrige ekstra opgaver og mindst 25 km på de mørke uendelige vejstræk. Mod Aså og Gerå og rundt om Dronninglund før løbet sluttede kl 8:00 søndag morgen.....
Kun et enkelt hold nåede alle poster og kom tilbage inden kl 8:00, så det var et ekstra hårdt løb i år.
Da alle var kommet til skolen var der morgenmad og præmie overrækkelse ca kl 9:00...
For FDF Vester Hassing blev det til en 1. og 2. plads for den bedste yngste Væbnerpatrulje og en 2. og 3. plads for Væbner patruljer generelt ,som også omfatter seniorvæbnere. vi havde ingen seniorer med, men dem der var der, blev langt overhalet af Væbnerne!!!
Vi ser frem til endnu et SAGA løb 1. Oktober 2016
Aktivlejr 2015
Fredag den 18 September til søndag den 20. september 2015 var der igen Aktivlejr for hele FDF landsdel 1på Klitten ved Sæby.
32 Væbnere og Senior væbnere samt 4 ledere fra Vester Hassing tog af sted og slog lejr på pladsen.
15 forskellige grupper/værksteder kunne der vælges imellem, og de fleste fik deres ønske opfyldt.
9 børn var på primi og boede hele weekenden i bivuak og lavede mad over bål..
Det var først tidlig søndag morgen torden, halg og regn gjorde det lidt surt at leve under presenning...men ingen klagede...
Pilte Primitur 2015
Friske pilte og deres ledere var i weekenden den 12-13. september 2015 på årets Primi Outdoor Tour. Turen gik som vanligt til den primitive lejrplads i Hammer Bakker. Men piltene skulle først lige vandre til stedet. 1. års pilte gik 15 km og 2. års pilte 20 km med kærre med oppakning. Vejret var perfekt og stemningen høj undervejs og alle klarede strabadserne super flot.
Søndag middag kom forældre og hentede nogle trætte pilte og dét var piltene meget glade for - tænke hvis vi også skulle gå hjem igen!
Sommerlejr København 2015
Hele kredsen var i København. Se dagbog og billeder her.
Kredsweekend 2015
FDF Vester Hassing havde i weekenden 10-12 April 2015 den årlige kreds weekend i lejrhytten klitten ved Sæby.
De mange børn & unge, ledere og køkkenhjælpere hyggede sig i det smukke vejr fra fredag aften til søndag middag.
De 2 yngste klasser blev indkvarteret i lejrhytten og piltene og opefter sov i telte udenfor. Aften sluttede med hyggelig lejrbål med sang og skuespil af seniorerne.
Lørdag var alle på ``Københavnerexpressen``, hvor holdene lavede aktiviteter og besøgte bl.a. Botanisk have, Blomsterberg, Den blå planet og byggede en kopi af Rundetårn. Og naturligvis blev der spillet Kongespil.
Midt i det hele fik lejren fornemt besøg, da dronningen og prinsgemalen kiggede forbi.
Lørdag aften er der underholdning på lejren, når The Blue Ones kigger forbi.
Kredsweekenden blev en fantastisk optakt til årets sommerlejr, der går til København 27. juni - 3. juli 2015.
Julestue & loppemarked 2014
Den 23. november 2014 var der stort rykind ved kredshuset, da FDF Vester Hassing sammen med loppemarked afholdt den traditionelle julestue. Det hele blev festligt starter med julesange af puslinge & tumlinge, og og med Tamburkorpset marcherende i bykernen.
Sagaløb 2014
Årets sagaløb foregik i Skørping/Rebild og Rold Skov. Temaet var Krimi og der var 11 bemandede poster på den 25 km lange rute.
102 FDF´ere fra hele Nordjylland fordelt på 23 hold, havde valgt at lade sig udfordre. Heraf deltog kredsen med 13 væbnere og 10 seniorvæbnere, fordelt på 3 væbnerhold og 2 seniorvæbnerhold. Vejret var perfekt til en lille rask gåtur i nattens mørke og patruljerne blev udfordret på at finde rundt på kortet og man skulle samtidig holde øje med mange ting mellem posterne – for alt gav point. Det lykkes væbnerne at få en 2. og 3. plads samt sidste pladsen i deres kategori. Seniorvæbnerne fik en 3. og 8. plads i deres kategori.
Kredsens ledere deltog også med en post. Det lykkedes lederne at vinde den eftertragtede postpokal for bedste post på løbet. Deltagerne fik sig én på opleveren i en kulisse af politiafspærring og blå blink. Det er patruljerne der undervejs har stemt og vores post fik max. Point.
Pilteweekend 2014
Så drog piltene af sted på deres sensommertur. Vejret var med os, høj sol fra morgenstunden.
Vi gik fra kredshuset lørdag morgen kl. 0930, efter at vi havde sagt pænt farvel til alle forældrene. 25 friske pilte og 4 ledere gik rask af sted.
Målet var for 1. piltene var at gå 15 km, og 2. piltene 20 km.
Alle gennemførte med højt humør og lidt ømme fødder.
Vi ankom til shelterpladsen i Hammer Bakker lørdag eftermiddag.
I lejren stod det på råhygge i form af kagespisning og burgere lavet på bålet.
1 . piltene overnattede i shelterne, og 2. piltene overnattede i de medbragte telte.
Alle var godt trætte, og det var til stor glæde for de trætte ledere,
at der allerede ro i lejren kl. 2230.
Men pilte er jo nogle morgenfriske unger, så de første fik gang i lejren allerede kl. 0630 søndag morgen. Det er jo vigtigt at få noget ud af dagen, inden forældrene kom og hentede dem kl. 1200. Så der blev lavet morgenmad, og spist kagerester, samt lavet rigtig mange skumfiduser, og en lille smule grønsagssuppe.
Jeg tror, at alle piltene sov godt søndag aften. Det gjorde jeg i hvert fald.
Tak for en rigtig god tur.
Lars & Co.
Aktivlejr 2014
Aktivlejren havde i år 20 års jubilæum. Det blev bl.a. fejret med en koncert med Muddi og Salamidrengene og de 270 deltagere fra Landsdel 1 fik alle et specielt jubilæumsmærke udleveret.
18 forventningsfulde væbnere og 16 seniorvæbnere samt 5 ledere fra vores kreds drog af sted i det pragtfulde sensommervejr til FDF lejrcenter Klitten ved Lyngså.
Efter teltene var slået op, gik deltagerne ud i deres valgte grupper og alle som en har hygget sig hele weekenden i deres grupper og har fået en god oplevelse og nye venskaber med hjem.
SAGA Fortræning 2014
24 Væbnere og seniorvæbnere var fredag d. 5 September på natløb i Dronninglund og omegn.
Her havde 9 FDF-ledere og et posthold fra FDF Dronninglund gjort klart til et spændende aften/natløb som fortræning til det kommende SAGA løb d. 27 September.
5 patruljer blev gjort klar med refleks veste, kompas og mobiler. Turen startede bag Ishytten ved junglestien samt på Efterskolens nye træklatre anlæg.
12 poster skulle gennemføres og ca. 17km traves, før patruljerne kunne lægge sig til ro i FDF Dronninglunds kredshus. Undervejs blev der klatret, bygget, regnet, løftet, søgt, følt, konstrueret og ikke mindst smagt muffins og suppe på den næst sidste post. Alle børnene var til køjs senest kl. 3:00.
Sommerlejr Østrig 2014
FDF Vester Hassing var i uge 28 på en spændende tur med FDF Landsdel1 til Østrig.
Det var samtidigt sommerlejren for piltene og opefter og vi deltog med 59 fra Vester Hassing. Turen var med 6 busser og 346 FDF'ere fra hele Nordjylland.
Lejren var i en international spejder lejr (Pfadfinderdorf) i Zelhoff nær Salzburg, så vores FDF'ere fik skabt nogle venskaber på tværs af grænserne. FDF Vester Hassing havde valgt at deltage i bjergvandring opdelt i to grupper, pilte i en og væbner samt de større i en anden.
Vandringen startede ved kabelbanen ``Untersbergbahner``. Derudover var vi på isgrotte udflugt i ``Eisriesenwelt`` og ikke mindst på besøg ved Ørneborgen ``Burg Hohenwerfen``, hvor der blandt andet var et flot Ørne/falke show. De store kunne også vælge en udfordrende klatretur højt i træerne ved ``Hochseilpark Seeham``.
Men udover udflugterne var der lejrhygge og skøn bade sø lige op af lejren. Ugen sluttede af med en bytur med poster i Salzburg, hvor alle kom derfra med rigtig meget by historie, ikke mindst med ham Mozart.
Ugen bød også på lidt regn, en del traven og måske en noget varm hjemtur, men ikke noget der gav skår i en skøn tur med mange oplevelser sammen med FDF vennerne.
DUKA-City 2014
Mere end 800 spejdere og FDF´ere slog i weekenden 27.-29. juni 2014 lejr på Fjordmarken i Aalborg. FDF Vester Hassing var godt repræsenteret med 118 deltagere, som fik en god oplevelse med aktiviteter i Aalborg Centrum.
Vi har nedenfor fået den første billedreportage fra weekenden.
Sommerlejr Egense 2014
Efter DUKA-City teltlejr i Aalborg, fortsatte 42 Puslinge & tumlinge til Tårnlejren i Egense 29.06 - 02.07.14.
Kredsweekend 2014
FDF Vester Hassing havde i weekenden 25-27 April 2014 den årlige kreds weekend i lejrhytten klitten ved Sæby.
133 børn & unge, ledere og køkkenhjælpere hyggede sig i det smukke vejr fra fredag aften til søndag middag.
De 2 yngste klasser blev indkvarteret i lejrhytten og piltene og opefter sov i telte udenfor. Aften sluttede med hyggelig lejrbål med sang og skuespil af seniorerne
Lørdagen stod på 5 forskellige værksteder som alle relaterede til temaet middelalder. 10 hold af ca. 10 roterede rundt om værkstederne, hvor der blev lavet dragter, våben, støbt mønter, syet læderpunge, bagt bålbrød, skåret fedtstenssmykker samt leget og dystet.
Eftermiddagen sluttede med en kæmpe ``battle`` hvor 2 store hold kæmpede fuldt ud.
Aften sluttede efter lejrbål med mindre natløb for alle og et lidt større for væbnere og opefter.
Søndag blev lejren pakket sammen og børnene fik tid til at lege komme på stranden.
Skøn FDF weekend med smukt vejr.
Tumlinge på weekend 2014
Den 3-5. oktober 2014 havde tumlingene en fantastisk weekend i Storskovlejren.
Loppemarked 2014
Lørdag den 22. marts holdt FDF loppemarked. Fra starten kl. 10 var der massiv kø for at købe de mange lopper.
En fantastisk dag - FDF siger stor TAK til alle der købte og derved økonomisk støtter FDF Vester Hassing, Endvidere lyder et stort TAK til dem, der har kigget i gemmerne og forsynet os med de mange lopper, som var sat til salg.
Puslingeweekend 2014
Den 21 - 22. marts 2014 var puslingene på weekend - for mange første gang på overnatning uden for de hjemlige trygge rammer.
En superweekend med fantastisk vejr.
Mini Saga Pilte/Væbnere 2014
Pilte og Væbnere var i weekenden 8-9 marts 2014 på fælles Mini Saga Løb omkring Ulsted.
Løbet var et dagsløb på ca 9 km med spændende udfordringer for piltene og ca 15km for væbnere som fortsatte om aftenen. Det vindende hold løb afsted med Mini Saga diplomet for 2014.
Turen var en forsmag på Landsdel 1's store SAGA Løb som er på ca 25km og kører i september for væbnere og op efter, igennem aften og nat.
Vi startede alle ved Ulsted Hallen og efter turen omkring Ulsted med fælles ``gourmet`` anretning tog piltene omkring Hjallerup og sluttede Søndag efter en sjov svømmetur. Væbnerne blev i Ulsted og sluttede Søndag ved klatre klubben.
Førstehjælp 2014
Førstehjælp hos væbnerne
Fairplay 2013
Søndag den 3. november 2013 deltog 40 børn fra FDF Vester Hassing i Fairplay i Hjallerup.
Aktivlejr 2013
I Weekenden 20-22 September var 24 Væbnere/senior væbnere fra FDF Vester Hassing sammen med ca 250 unge fra hele landsdelen på Aktiv lejr på Klitten nær Sæby.
Derudover var der ca 110 unge ledere på Hvide klt på leder skole ved siden af. Der var fuld aktivitet på alle fronter lige fra Fredag aften til Søndag over middag. Sønderholm Frejlev kredsen havde gennem Steffens Pia slået lejr sammen med os da de ikke var ret mange. Ligeledes havde vi delt bus med Øster Hassing Kreds så der var rig mulighed for vendskaber på kryds og tværs, som lejren specielt går ud på.
Pilteweekend 2013
21 friske pilte og deres ledere var i weekenden den 7. og 8. september 2013 på årets Primi Outdoor Tour. Turen gik som vanligt til den primitive lejrplads i Hammer Bakker. Men piltene skulle først lige vandre til stedet. 1. års pilte gik 15 km og 2. års pilte 20 km med kærre med oppakning. Vejret var perfekt og stemningen høj undervejs og alle klarede strabadserne super flot.
På lejrpladsen sov 1. års piltene i shelters, mens 2. års piltene selv byggede deres overnatningsted, nemlig 2-3 mands bivuakker af militære regnslag. Der blev tilberedt dejlig aftensmad på trangia og efter bålhygge, skulle de på et uhyggeligt natløb i Pebermosen, hvor nogle af piltene vist kom til at ryste lidt i bukserne. Søndag middag kom forældre og hentede nogle trætte pilte og dét var piltene meget glade for - tænke hvis vi også skulle gå hjem igen!
Lifjell Norge 2013
FDF Vester Hassing var i Uge 31 på Norges tur sammen med de andre FDF kredse i Sydvendsyssel området. Dette var en Fjeldtur med lejr ved foden af Lifjell op til en smuk sø der hedder Seljordsvattnet.
Turen var for væbnere og opefter og turen har været afholdt flere gange med nogle års mellemrum tidligere. Igen i år var det en stor succes med ca. 42 deltagene børn/unge med ledere, leder børn og hjælpere fra Vester Hassing. Ialt var der over 200 deltagere på Lejren.
På Lejren var der en lang række aktiviteter som men kunne tilmelde sig til; fjeld vandring med og uden overnatning, kano/kajak tur, klatring, snitte, stenhugge, stenmale, underholdnings grupper, eller bare bade i søen. Så der var noget for alle. Der var selvfølgelig også pligter som madlavning på trangia afhente frisk søvand og tømme de primitive men udmærkede toiletter.
Det meste af ugen gik i stille og rolig tempo, men på vores 2 dages fjeld vandring fik alle vist sved på panden, trætte skulder og ømme ben men en stor oplevelse med hjem
JubiLejr - 50 års jubilæum 2013
FDF Vester Hassing havde den 13. maj 2013 50 års jubilæum, og det blev den 9.-12. maj fejret med et brag af en jubilæumslejr – lige midt i byen, på det gamle stadion på Irisvej. Se mere.
Piltetur Fårup Sommerland 2013
Tumlinge hos Politiet 2013
Puslingeweekend i Myrebo 2013
Tumlingeweekend 2013
22.03.13 Tumlingeweekend i Storskovlejren
Pilteweekend i Lynghytten 2013
02.03.13 Pilteweekend i Lynghytten
Pilte på Primi Outdoor 2012
22.09.12 Pilte på Primi Outdoor
Tumlinge på bondegård 2012
13.09.12 Tumlinge på bondegård
Sommerlejr 2012
Dagbog og billeder fra sommerlejren
Eventyraften hos tumlingene 2012
Der var fuldt hus i FDF Hallen på Tårnvej onsdag d. 18. april, da tumlingene (1-2 kl.) holdt generalprøve på eventyret om den forsvundne prins for forældre/søskende og bedsteforældre.
Tumlingene har de sidste 2 måneder arbejdet med at lave kulisser og kostumer og øve opsætningen, så der var naturligvis nerver på, da forældrene skulle være prøvekaniner, men alt klappede som det skulle.
Tumlingene skal nu opfører eventyret for resten af kredsens medlemmer på kredsweekenden i FDF Lejrcenter Klitten i Lyngså i den kommende weekend og dermed er eventyrmærket i hus og kan sys på skjorten.
Den forsvundne prins indeholder alt som hører til et rigtigt eventyr opdelt i de gode og de onde. Der var de kongelige prinser og prinsesser og de 3 vismænd på den ene side. Den onde troldmand og hans sorte riddere og frygtelige drage Hæzel, der prøvede at overtage magten. Eventyret ender som altid godt efter en modig kamp af hyrdedrengen Manjo, der viser sig til sidst at være den forsvundne prins.
Eventyret er skrevet af FDF i 1993, hvor det var gennemgående tema på piltelandsstævnet på Sletten i Silkeborg og var dengang en kæmpe succes og oplevelse for alle deltagere. Denne oplevelse blev til fulde genskabt ved genopførelsen af eventyret, oplyser tumlingeleder Jan Mørch, der selv oplevede eventyret i 1993.
Julestue 2011
20.11.11 Julestue
Tumlinge på Eventyrweekend 2012
05.03.12 Tumlinge på Eventyrweekend
Puslinge på weekend 2011
08.10.11 Puslinge på weekend i Myrebo
Tumlinge på naturstjerneløb 2011
28.09.11 Tumlinge på naturstjerneløb
Landslejr 2011
Dagbog og billeder fra Landslejr 2011
Duka ZOO & Sommerlejr 2011
Puslinge og tumlinge hjemme fra sommerlejr i ZOO & Sæby.
FDF Vester Hassing havde 63 friske deltagere på sommerlejr i uge 26. Lejren startede sammen med 1350 spejdere og FDF´ere i Aalborg ZOO den 25. juni 2011, og fortsatte herefter i FDF Solsbækhytten ved Sæby.
Kredsweekend 2011
Tumlinge på besøg hos Falck 2011
09.03.11 Tumlinge på besøg hos Falck
Sommerlejr 2010
Dagbog og billeder fra sommerlejr 2010
Sommerlejr 2009
Dagbog og billeder fra sommerlejr 2009
Liefjell, Norge 2008
Færøerne 2007
Dagbog og billeder fra Færøerne 2007
Landslejr 2006
Dagbog og billeder fra Landslejr 2006