Udstyr

Hvilket udstyr skal jeg have?

Til Tumlinge og derover

Det er ikke nødvendigt at anskaffe sig en dolk, det er helt op til forældrene at tage den beslutning. Vi starter med at øve os på at bruge dolk hos Tumlingene og her er det selvfølgelig rart at have sin egen dolk. Men ellers låner du en hos os, når vi skal snitte og tage dolkemærke.

Mange FDF-børn går tit rundt med et tov bundet i forbundsskjorten, det er til at lære at binde knob med. Det kan være en perfekt adventsgave til pakkekalenderen i julemåneden.

Når vi tager på lejr

På lejrene er der et nogle ting, som du måske skal anskaffe dig, hvis du ikke er vant til at sove ude.

Det er ting som sovepose, liggeunderlag, lommelygte, spisegrej og en rygsæk eller taske.

Der er selvfølgelig forskel på det udstyr, der skal anvendes. Det afhænger af, om du skal sove indendørs eller udendørs.

Det kan derfor altid anbefales at tale med sin leder om det.

Når man bliver luksus-FDFer

Der er altid ting man kan ønske sig jo mere FDF´er man bliver.

Ting som termodrikkedunk, FDF-polo T-shirt, vandrestøvler, pandelampe, kompas, rygsæk og mange andre spændene ting kan komme på ønskesedlen gennem tiden.

Hvor købes udstyret?

For mange år siden havde vi en lokal kredsbutik, som senere blev en filial af 55°nord med lager i Taulov ved Fredericia.

I 2023 har Eventyrsport overtaget lager og salg af FDF-skjorter og udstyr. Eventyrsport forhandler både FDF- og KFUM-spejderting.

Som medlem af FDF Vester Hassing kan du få 10% hos Eventyrsport. Forhør herom hos din leder.